Træt af sløvt internet? Sådan får du fart på

Langsom streaming kan være irriterende. Men du kan gøre noget ved det selv.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kan du ikke forstå, hvorfor du har langsomt internet? Du har allerede tjekket, hvor hurtigt dit internet er. Du får den hastighed, du betaler for, men det tager alligevel flere minutter at indlæse en hjemmeside.

Artiklen fortsætter under videoen

I lejlighedskomplekser kan det være ekstra svært at få bugt med langsomt internet, hvis mange mennesker kører på samme kanal, fortæller Michael Jensen, der er seniorkonsulent ved Netplan. Derfor kan du prøve at ændre den kanal, internettet kører på.

Men findes der egentlig måder at gøre internettet hurtigere på uden at tømme massevis af ressourcer ned i en ny router? Svaret er ja. Der findes en lang række ting, som du helt selv kan gøre for at få en bedre internetoplevelse. Det skriver Consumer Reports.

I galleriet øverst kan du se, hvordan du får det bedste trådløse internet i hjemmet – og ikke mindst, hvordan du forbedrer det.

Forbered dig inden kampen

Det kan være svært at se sig ud af, hvordan man skal få et hurtigere internet – og mange vil måske være tilbøjelig til at prøve at købe en ny router, da det er gennem denne, at internettet bliver leveret. Men inden man går så vidt, så bør man tjekke sine regninger.

Det er nemlig vigtigt at se, hvad du egentlig betaler for af internet, da der kan være en verden til forskel.

Hvis du vil se foreksempel Netflix, så skal du for eksempel have 25 megabits plads på computer, førend det er muligt at få streaming i 4K-kvalitet. Men bor du i områder, hvor du ikke kan få så kraftfuldt internet, så er det ingen hjælp at skifte routeren.

Du kan tjekke din hastighed på internettet ved at gå til hjemmesider såsom Ookla eller tage en google-søgning på hastighedstests.

Powered by Labrador CMS