Annonce
Trækker sig
Få timer før sin kvartfinale i Indonesia Open har Anders Antonsen trukket sig med brystproblemer
Badmintonspiller Anders Antonsen har trukket sig fra sin kvartfinale fredag i Indonesia Open med en skade.
Det skriver Det Internationale Badmintonforbund (BWF) på sin hjemmeside.
Antonsen har problemer med brystmusklen. Han har trukket sig efter lægelig rådgivning, lyder det.
Annonce
Danskeren skulle have spillet kvartfinale klokken 10 dansk tid mod Jonatan Christie fra Indonesien.
Indonesia Open er en af sæsonens største turneringer, da den rangerer som Super 1000.
Desuden venter der efterfølgende både sæsonfinaler og VM for Anders Antonsen.