Annonce
Trækker sig efter dødsulykke
Schweiz Rundt skal køres færdig uden ryttere fra Bahrain Victorious. Holdet trækker sig efter Mäders dødsfald
Cykelrytteren Gino Mäders tragiske dødsfald på torsdagens etape af Schweiz Rundt får nu hans hold Bahrain Victorious til at trække sig fra resten af løbet efter at have kørt den korte mindeetape fredag.
Det meddeler holdet på Twitter.
Dermed udgår danske Johan Price-Pejtersen også af løbet, da han var holdkammerat med Gino Mäder hos Bahrain Victorious.
Annonce
Det tragiske dødsfald betød, at fredagens etape blev aflyst, og i stedet kørte alle holdene en kort mindeetape for den afdøde schweizer.
Dansker i gult
Der resterer to etaper af løbet, som føres af danske Mattias Skjelmose.
Annonce
Lørdag skal feltet forcere en lille håndfuld bjerge, inden løbet afsluttes med en enkeltstart søndag.