Trækker populær ketchup tilbage

Der er fundet mælkesyrebakterier i Beauvais-ketchup. Derfor tilbagekalder virksomheden nu flasker med 1000 gram.

Offentliggjort Sidst opdateret

Orkla Foods Danmark tilbagekalder Beauvais ketchup på grund indhold af mælkesyrebakterier.

Det drejer sig om ketchup i flasker med 1000 gram produceret 30. marts 2016 og 31. marts 2016 – mindst holdbar til ‘marts 2018’.

Ketchuppen er solgt i Bilka, Coops butikker og Føtex i hele landet og har koderne 1603771123

Det er virksomheden Orkla Foods Danmark i Taastrup, der tilbagekalder produktet.

– Der kan være to kilder til mælkesyrebakterier i produktet, siger HR- og Informationsdirektør i Orkla Foods Danmark Elisabeth Voss til Newsbreak.dk.

– Det kan være et led i varmebehandlingen, der ikke har været tilstrækkelig, men det kan også være noget nyt udstyr, der har forårsaget det, siger Elisabeth Voss, der understreger, at det ikke er sundhedsskadeligt at indtage ketchuppen.

Mælkesyrebakterierne er altså  ikke sundhedsskadelige, men gør ketchuppen uegnet til konsum.

Lever varen tilbage hvor den er købt, eller kasser den.

 

Powered by Labrador CMS