Total grineren: Danskerne er de sjoveste i Norden

Vores nordiske naboer synes, at danskerne er de sjoveste i Norden. Foto: Iris/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Noget tyder på, at dansk humor falder i god jord i Norden. Danskerne er nemlig netop blevet kåret til Nordens sjoveste folkefærd af vores nordiske naboer i Sverige, Norge og Finland.

Planlægger du en rejse til enten Sverige, Norge eller Finland, er der god sandsynlighed for, at du får point for din humor på turen. Den danske humor falder nemlig tilsyneladende i god jord hos vores nordiske naboer. Således peger cirka hver tredje svensker (36 procent), nordmand (36 procent) og finne (31 procent) på dansken som den sjoveste i Norden.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt flere end 4.000 respondenter over 18 år fra hele Norden.

Finnerne er tilsyneladende mindre anerkendt for deres humoristiske sans. De placeres nemlig i bunden af listen over det sjoveste folkefærd både blandt danskerne (11 procent), svenskerne (fire procent) og nordmændene (fem procent).

Noget kunne tyde på, at også danskerne synes, at de selv er de sjoveste blandt de nordiske lande. I hvert fald har knap halvdelen af danskerne (48 procent) haft svært ved at pege på, hvem af de nordiske nabolande de synes er sjovest. En andel der er væsentligt lavere blandt de andre lande.

Powered by Labrador CMS