Tori Spelling på hospitalet: Raser fra sygesengen

Tori Spelling bragt til hospital på grund af svimmelhed og åndedrætsbesvær

Offentliggjort Sidst opdateret

'Beverly Hills'-stjernen Tori Spelling er blevet indlagt på et hospital, efter at være blevet ramt af svimmelanfald og åndedrætsbesvær.

Det oplyser hun ifølge US Weekly i en story på Instagram.

- Jeg har været indlagt siden sent i går aftens, skriver hun i opslaget, der også indeholder et foto af hende i hospitalssengen.  

Fyrer en svada af

Og så fyrer hun en svada af, der mere end antyder, at nogen har beskyldt hende for at overdrive sine symptomer.

- Til alle jer, der sagde, at jeg sagtens kunne arbejde, da I fik at vide, jeg er syg for til det. Næste gang bør I tro på folk og vise omsorg i stedet for tvivl, skriver hun.

Endnu ingen diagnose

Hun benytter desuden lejligheden til lige at understrege, at hun til enhver tid foretrækker at arbejde.

US Weekly nævner ikke noget om, at Tori Spelling skulle have fået stillet en diagnose, men skriver, at lægerne er i fuld gang med at udføre en række tests. 

Beverly Hills stjernen Tori Spelling oplyser onsdag, at hun er blevet indlagt på et hospital på grund af svimmelhed og åndedrætsbesvær.
Beverly Hills stjernen Tori Spelling oplyser onsdag, at hun er blevet indlagt på et hospital på grund af svimmelhed og åndedrætsbesvær.
Powered by Labrador CMS