Tordner frem i ny måling

Er nu det næststørste parti

Offentliggjort Sidst opdateret

I en ny måling fra analyseinstituttet Voxmeter står SF til 13,5 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen.

Ved valget sidste år fik partiet 8,3 procent.

Det kan ifølge Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark, skyldes, at vælgerne straffer Socialdemokratiet for at ville afskaffe store bededag.

- Vælgerne trækker derfor fra Socialdemokratiet og ud mod venstre, og der er SF jo det første parti, man støder ind i, vurderer han.

Afskaffelse af helligdagen

Regeringen, der også består af Venstre og Moderaterne, kobler afskaffelsen af helligdagen sammen med, at der skal findes flere penge til Forsvaret.

Det kryds er partierne uden for regeringen dog ikke enige i, og de ni oppositionsparter har samlet foreslået en alternativ finansiering.

SF er med 15 mandater aktuelt det største uden for SVM-regeringen.

Tredjestørste parti

Hvis målingen blev til virkelighed, ville partiet have 24 mandater.

Det ville gøre SF til det næststørste parti. En position, som det nu er målt til tre uger i træk i målingerne fra Voxmeter.

Socialdemokratiet går lidt tilbage, men er med en opbakning fra 24,1 procent af de adspurgte stadig det absolut største parti. Ved valget fik partiet 27,5 procent.

Målingen har en maksimal statistisk usikkerhed på +/- 2,7 procentpoint. Den er lavet blandt cirka 1000 repræsentativt udvalgte danskere.

SF og Pia Olsen Dyhr er nu det tredje største pari, viser ny meningsmåling.
SF og Pia Olsen Dyhr er nu det tredje største pari, viser ny meningsmåling.

BLÅ BOG: Pia Olsen Dyhr

* Navn: Pia Olsen Dyhr.

* Født den 30. november 1971 i Vallensbæk.

Uddannelse:

* Bachelor i statskundskab ved Københavns Universitet i 1996.

* Cand.scient. pol i 2010.

Politisk karriere:

* 1996-2000: Medlem af Rådet for Europæisk Politik.

* 1996-1998: Landsformand for SF Ungdom.

* 2001-2005: Medlem af Nævnet vedrørende EU-oplysning.

* 2005: Formandskandidat i SF, taber til Villy Søvndal.

* 2002-2004: Næstformand i Mellemfolkeligt Samvirke.

* Siden 2007 valgt til Folketinget for SF i Nordsjællands Storkreds.

* Har været medlem af Folketingets Europaudvalg, trafikudvalg, udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri, erhvervsudvalget, udenrigsudvalget, retsudvalget samt miljø- og planlægningsudvalget.

* Oktober 2011-august 2013: Handels- og investeringsminister.

* August 2013-februar 2014: Transportminister.

* 13. februar 2014-: Formand for SF.

Privat:

* Bor i Brønshøj med sin mand, forbundssekretær i HK Villy Dyhr, og tre døtre.

Kilde: Ritzau
Powered by Labrador CMS