Topchef er færdig

I bestyrelsens øjne har Velliv-direktør foretaget en problematisk disposition i privat opsparing

Offentliggjort Sidst opdateret

Topchefen i pensionsselskabet Velliv, Steen Michael Erichsen, stopper i sin stilling.

Det skyldes, at "bestyrelsen er af den opfattelse, at Steen Michael Erichsen har foretaget en disposition i forhold til sin private opsparing, som ikke er forenelig med stillingen".

Det skriver Velliv i en pressemeddelelse mandag.

Det oplyses ikke i meddelelsen, hvad han har gjort i forbindelse med sin private opsparing, der har ført til bestyrelsens utilfredshed.

Gensidig aftale

I pressemeddelelsen oplyses det, at fratrædelsen sker efter gensidig aftale.

Kommunikationschef Morten Møller er konstitueret som administrerende direktør.

Med beklagelse

Bestyrelsesformand Anne Broeng fremhæver Steen Michael Erichsens resultater i sin tid som topchef og udtrykker derfor ærgrelse over hans stop.

- Det er med beklagelse, at vi må sige farvel til Steen Michael Erichsen, siger hun i en meddelelse.

Velliv har cirka 400.000 kunder.

teen Michael Erichsen stopper i sin stilling som topchef for pensionsselskabet Velliv.
teen Michael Erichsen stopper i sin stilling som topchef for pensionsselskabet .Velliv
Powered by Labrador CMS