Top 10! De her biler køber danskerne

Danskerne vælger nogle helt andre biler end for blot få år siden

Offentliggjort Sidst opdateret

Vi danskere elsker ting, der er rabat på.

Derfor er de 10 mest solgte, nye biler alle sammen biler, som kan kaldes "gode tilbud" - og det er især leasing-tilbud.

Det er nemlig blevet sværere at få lov at låne penge til biler fordi kreditreglerne fik en ekstra tand i starten af året. 

Leasing vinder frem

De skærpede krav til lån betyder at danskerne i stigende grad vender sig mod de leasede biler, hvis det skal være nyt i stedet for brugt.

Og derfor ser du flere af dem i top-10.

Vi køber også biler - men vi køber anderledes end vi plejer:

Småbiler er ude

De mindste biler såsom VW Up, Kia Picanto og de øvrige småbiler er tidligere gået som varmt brød - men de har det svært for tiden.

For ganske få år siden kunne man købe de små økonomiske biler for under 100.000 kr., men i dag er priserne stukket af - og flere mærker har endda stoppet produktionen af de små, praktiske pendler og bybiler.

Forklaringen er blandt andet at bilerne i dag skal udstyres med så meget sikkerheds - og udstyr, der skal hindre luftforurening - at de er lige så dyret at bygge som bilerne i den lidt større klasse - der hvor du finder VW Polo.

Der er kun én mikrobil i top 10. 

Tesla har to på toppen

Elbilerne er i den grad på vej frem, og det amerikanske firma Tesla snupper hele to pladser på top-ti-listen i 2023.

Den oplagte forklaring, er at Tesla nu tre gange har sænket prisen på deres biler. Og de andre bilmærker har ikke kunnet følge med - og først her de seneste måneder er konkurrenterne kommet efter Tesla.

En af de biler der er faldet i pris kan du se i videoen over artiklen - og det er samtidig en meget vellykket bil, som er god nok til at folk bør overveje den i stedet for Tesla'erne.

I videoen kan du også se hele top-10 listen og få den nærmere forklaring på hvorfor de sælger så godt. 

Indslaget er lavet af Anders Berner som tidligere har arbejdet hos FDM, Bilbasen og Ekstra Bladet, men som fremover kommer til at levere videoer her til Nyheder.dk.

Vil du se flere af Anders Berners videoer kan du også besøge hans Youtubekanal her

Powered by Labrador CMS