Togulykke i Schweiz: Hurtigtog og S-tog kolliderer

Foto: Twitter.
Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet melder om kvæstede, men der er ikke overblik over ulykken, der er sket i mindre by nord for Zürich.

Et hurtigtog og et S-tog er kollideret i den schweiziske by Rafz, der ligger nord for Zürich, skriver avisen 20 Minuten.

Ifølge politiet er der flere kvæstede.

– Det var et uheld, siger en talsmand for det schweiziske jernbaneselskab, SBB, Stephan Wehrle.

De to tog kolliderede omkring 6.45 fredag morgen, og man har endnu ikke overblik over omfanget af ulykken.

Der er mange politibiler og ambulancer på stedet, skriver det schweiziske medie.

På billeder fra ulykkeskedet kan man se, hvordan flere togvogne er krænget delvist om på siden.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS