Togtrafikken forsinket: Politiet havde fat i en uønsket passager

DSB oplyser, at togene bør køre normalt igen efter klokken 19.00

Størstedelen af Københavns S-tog er fredag aften forsinket. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Størstedelen af Københavns S-tog kører fredag aften med forsinkelser frem til omkring klokken 19.00. Det oplyser DSB til Newsbreak.dk. Det er kun linje F, der ikke er påvirket af forsinkelserne.

DSB oplyser, at togene er forsinkede, fordi Københavns Politi tidligere på dagen var nødt til at stoppe et S-tog. Københavns Politi oplyser til Newsbreak.dk drejede sig om at få fat på en person, der ikke måtte være i toget.

– Det var bare en uønsket tosse i et tog, vi skulle hjælpe DSB af med, siger Henrik Svejstrup, vagtchef ved Københavns Politi, til Newsbreak.dk.

Det var let nok for politiet at få manden ud af toget. Men det skubbede altså til hele køreplanen, der siden har påvirket S-togstrafikken.

DSB oplyser, at man håber, at togene kører normalt igen efter klokken 19.00.

Powered by Labrador CMS