Togkaos mandag morgen 

Signalfejl flere steder i landet forstyrrer togtrafikken. Mandag morgen er der ingen melding om varighed

Rejser du med DSB eller Arriva, så har du ret til kompensation, hvis du ankommer til din destination mere end 30 minutter forsinket. Hvor stor din kompensation bliver, afhænger af, hvor meget du er forsinket. Ankommer du mere end 30 minutter for sent, så har du ret til økonomisk kompensation for 25 procent af rejsens pris. Er du forsinket mere end en time, så har du ret til kompensation for 50 procent af rejsen, og du har også ret til forplejning. Det er som regel i form af noget let at spise eller drikke, som bliver uddelt i toget ifølge DSB. Er du forsinket 90 minutter eller mere, så får du kompensation for 75 procent af rejsens pris. Er forsinkelsen på 120 minutter eller mere, får du kompensation for hele prisen, oplyser DSB og Arriva. Er du pendler og har et pendlerkort, kan du tilmelde dig DSB eller Arrivas Pendler Rejsetidsgaranti. Det er en ordning, hvor du automatisk får kompensation, når selskaberne ikke lever op til forpligtelserne på strækningen.
Offentliggjort

Flere steder i landet må man mandag morgen vente lidt længere eller helt forgæves på toget.

En række centrale togstrækninger er ramt af forsinkelser og aflysninger på grund af signalfejl flere steder. Det skriver DSB på sin hjemmeside.

En signalfejl mellem Slagelse og Sorø forsinker togene omkring 20 minutter.

Stor forsinkelse 

Det betyder også, at togene fra Sjælland kommer til Fyn og Jylland med forsinkelse.

Og ligeledes ankommer togene fra det vestlige Danmark, forsinket til København.

En signalfejl i Aarhus og ved Vejle forsinker ligeledes togene op til 20 minutter og aflyser nogle afgange.

Ændringer og aflysninger 

- Banedanmark arbejder på at rette fejlene, men har ingen prognose for varighed, skriver DSB klokken 06.20 mandag morgen.

På strækningen mellem Fredericia og Aarhus vil der være ændringer og aflysninger frem til omkring klokken 13, skriver DSB klokken 07.03.

InterCity-tog, der normalt kører mellem Aarhus og Esbjerg, er aflyst mellem Aarhus og Fredericia.

Powered by Labrador CMS