Togene kører igen normalt efter store forsinkelser

Arkivfoto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag klokken 12 vil alle tog igen køre normalt mellem Københavns Hovedbanegård og Roskilde efter en morgen med store forsinkelser. Det oplyser DSB.

Det var en fejl på en skinne mellem Høje Taastrup og Glostrup, der medførte flere forsinkelser og aflysninger mandag morgen, men fejlen er nu repareret, og derfor vil DSB køre efter den normale køreplan ved middagstid.

Dog kan enkelte tog blive aflyst eller forsinkede, indtil al materiel og personale er på plads igen, meddeler DSB.

DSB gør opmærksom på, at man som rejsende kan søge erstatning for sin billet via DSB Rejsetidsgaranti, hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket på sin rejse.

BNB

Powered by Labrador CMS