Annonce
Tog holdt tilbage: Opmærksom passager alarmerer politiet
Et S-tog blev torsdag eftermiddag holdt tilbage, mens politiet rykkede ud for at anholde tre personer.
Et S-tog blev torsdag eftermiddag holdt tilbage ved Åmarken Station i Hvidovre. Politiet fik DSB til at holde toget, da man fik en anmeldelse fra en passager på toget.
– Vi har holdt et tog tilbage, fordi en person mente at genkende nogle personer, som er mistænkt som gerningsmænd bag noget tricktyveri, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm til Newsbreak.dk.
Politiet rykkede ud og fik anholdt alle de tre mistænkte. De er nu blevet overgivet til Københavns Politi, da sagen hører til der.
Annonce
Vagtchefen kender ikke nærmere detaljer om sagen, og det er ikke lykkedes Newsbreak.dk at komme i kontakt med Københavns Politi for yderligere oplysninger.