Toårig bidt af verdens tredje mest giftige slange

Toårige Eli blev bidt af en af verdens mest giftige slanger, mens han var ude i haven med sin mor.

Lille Eli blev bidt af en dødsens giftig slange ude i familiens have. Hans mor siger, at hendes elskede søn er “for evigt ændret”.Foto: GoFundMe
Foto: GoFundMe

Offentliggjort Sidst opdateret

Toårige Eli Campbell blev bidt af en af verdens mest giftige slanger; den almindelige taipan. Heldigvis reagerede hans mor med lynets hast, ja redderne var faktisk chokerede over, hvor godt hun havde klaret situationen. Alligevel fik den lille dreng hjertestop i helikopteren på vej mod hospitalet. Det skriver det australske medie Sydney Morning Herald.

Redderne fik heldigvis genoplivet Eli, og han er nu udenfor livsfare. Men livet ser meget anderledes ud for den toårige, når han kommer hjem. Han har nemlig fået en hjerneskade grundet hjertestoppet. Da hans hjerte gav op fik hjernen ikke den nødvendige ilt, og det har haft vedvarende konsekvenser.

Morens handlekraft redder ham

Det var tre bid fra en almindelig taipan, der stod bag ulykken. Slangen sank tænderne i den lille drengs ben, mens han hjalp sin mor med at indsamle æg på familiens ejendom i Queensland Australien. Heldigvis var det kun ét af biddene, der indeholdt den dødelige gift. Det var det, kombineret med morens hurtige handlekraft for at immobilisere biddet og den hurtige respons fra redderne, der reddede den lille blonde dreng.

– Da redderne kom, var de overraskede over, hvor godt et job moren havde lavet for at få giften ud, inden de kom, siger Blade Hyland, der er en ven af familien.

I helikopteren mod hospitalet stoppede lille Eli med at trække vejret og fik hjertestop, mens redderne gjorde alt, de kunne for at redde hans liv. Hans forældre, Brittany Cervantes og Giles Campbell, fulgte selvfølgelig efter deres søn til hospitalet. Børnehospitalet ligger i Brisbane, godt 500 kilometer fra familiens hjem. Eli var i koma i mere end en uge efter biddet, noget der tog hårdt på hans forældre.

Eli møder en uvis fremtid

Slangeeksperter siger, at Eli er heldig at være i live, da den almindelige taipan er den tredje mest giftige slange i verden, og børn er mere modtagelige overfor slangebid end voksne. Slangefangeren Dan Lynch siger derimod, at biddene er farlige, men at de sikkert kan blive behandlet med et hurtigt brug af trykbandage.

En MRI scanning har fundet en hjerneskade hos Eli, der kan give ham fremtidige problemer. Alligevel forberedte den lille fighter sig tirsdag på at blive flyttet ud af intensiv afdeling efter mere end en uge på hospitalet.

– Vores fantastisk stærke lille mand er fri for respiratoren og forbereder sig på at komme ud af intensiv afdeling så tidligt som tirsdag, siger Eli’s mor Brittany.

Eli’s hjerneskade kan betyde alt fra ikke at kunne genkende objekter, til at hallucinere eller endda blindhed. Hans forældre har ingen ide om, hvor slemt hjerneskaden er endnu, og venter på svar.

– Vi er nu klar til at gå ned ad den her sti med vores lille dreng. Fortiden er fortiden, og han er for evigt ændret. Det er vi også, siger Brittany.

Powered by Labrador CMS