To ud af tre indvandrere kan ikke stemme

Kun godt hver tredje indvandrer og efterkommer har stemmeret ved det kommende folketingsvalg, skriver Jyllands-Posten mandag på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Indvandrere og efterkommere udgør 11,9 procent af den danske befolkning, og valg- og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet mener derfor, at det er et demokratisk problem, at de mange flygtninge, som kommer til Danmark i øjeblikket, og de vestlige indvandrere, der bor og arbejder i landet, ikke har mulighed for at afgive deres stemme 18. juni.

»Når man fungerer som borger i et samfund sammen med andre, bør man også være medborger med de rettigheder og pligter, det giver. Det er en vigtig nøgle til integration,« siger Johannes Andersen til Jyllands-Posten.

I Danmark lever omkring 530.000 indvandrere og efterkommere, og af dem har cirka 180.000 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til en tredjedel. Et mandat koster i runde tal 20.000 stemmer, og gruppen ville således kunne få valgt i omegnen af ni personer ind i Folketinget, hvis de alle stemte på det samme parti.

Valgforskere vurderer dog, at indvandrernes stemmer ikke står til at få den store betydning for valgresultatet.

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har indvandrere og efterkommere typisk en lavere stemmeprocent end etniske danskere, og der er langt fra tale om en homogen gruppe, der alle stemmer på de samme partier og kandidater. Tendensen er dog, at de fleste sætter deres kryds ved rød blok, skriver Jyllands-Posten.

Stemmeret til et folketingsvalg kræver, at man har dansk statsborgerskab, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.