Annonce
To personer sigtet for menneskesmugling
To personer blev tirsdag anholdt og sigtet for menneskesmugling i forbindelse med en indrejsekontrol i Gedser. Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Under kontrollen standsede repræsentanter fra Skat en svensk indregistreret bil med tre syrere i. De to af dem var en 31-årig mand og en 32-årig kvinde med bopæl i Sverige. De legitimerede sig med pas, mens en tredje mand i bilen – en 25-årig syrisk mand – ikke havde nogen legitimation.
Politiet formoder, at de to personer var i færd med at smugle den 25-årige ulovligt ind i landet. Den 31-årige og den 32-årige blev anholdt og sigtet for menneskesmugling, mens den tredje person sigtes for ulovligt ophold.
Annonce
BNB