To nye Lotto-millionærer
Lørdag aften blev to heldige sjællændere pludselig millionærer
Danmark fik lørdag to nye Lotto-millionærer.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
De to heldige danskere kommer begge fra det østsjællandske
Selv om de ikke ramte de syv rigtige i Lotto, så ramte de to heldige danskere alligevel plet – det gjorde de ved den efterfølgende, faste ekstratrækning Millionærchancen, hvor der trækkes lod om 2X1 million kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Ved det allerede
De to nyrige danskere ved formentlig allerede godt, at millionen er i hus.
Den ene vinder, der kommer fra den sydlige ende af København, spillede nemlig med via sit PLUS abonnement, hvor vinderen får automatisk besked og pengene helt af sig selv ryger ind på kontoen.
Det samme gjorde den anden, nyslåede millionær fra området nord for Ballerup ved København - og så ringer gevinst-klokkerne jo med det samme.