To mænd i livsfare: Politiet advarer mod dødsensfarligt stof

Et endnu ukendt stof har sendt to mænd i livsfare.

Nordjyllands Politi advarer mod et ukendt og meget kraftigt narkotikum. To mænd er i livsfare. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

To mænd er lige nu indlagt på sygehuse i Aalborg og i livsfare, efter de begge har taget en overdosis af et endnu ukendt narkotikum. Det får det lokale politi til at advare kraftigt mod stoffet, der tilsyneladende er i omløb i misbrugsmiljøet i Nordjylland.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at der sandsynligvis er tale om heroin, men det er altså ikke fastslået endeligt.

De to mænd, der begge færdes i misbrugsmiljøet i Vendsyssel, blev indbragt til sygehuset i Aalborg lørdag med stærke symptomer.

– Og derfor går vi nu ud og advarer mod dette ukendte stof. Det er farligt. Vi ved, at stoffet er indkøbt i misbrugsmiljøet i Aalborg og i Hjørring, siger politikommissær Heine Hansen fra Nordjyllands Politi.

Mændene er henholdsvis 44 år og 24 år.

Nordjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger for nuværende.

Powered by Labrador CMS