To mænd dræbt og fire såret i skuddrama: -Lignede en henrettelse

Et vidne siger, at der blev affyret mellem 12 og 15 skud. Et andet, det var en decideret henrettelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering: Politiet i Malmø oplyser nu, at en tredje person er død af sine skudsår.

Original artikel:

To personer er døde efter at være blevet ramt af skud foran en internetcafé i Malmø mandag aften lige efter klokken 20.

Det oplyser svensk politi.

Der er tale om en ung mand på 18 år samt en 29-årig mand.

I alt blev seks mænd ramt under skyderiet.

– Nogen har angiveligt skudt fra en bil mod personerne udenfor internetcafeen, siger Thomas Paulsson, der er indsatsleder på gerningsstedet, til TT.

Et vidne siger til avisen Expressen, at der blev affyret mellem 15 og 20 skud.

– Det er klart, man bliver bange, når der kommer så tæt på, siger vidnet.

Ifølge Aftonbladet siger vidner, at nogle sårede blev hentet ind i en bil, som derefter kørte væk fra stedet med høj fart.

Skyderiet skete nær en politistation, så politiet var på stedet næsten øjeblikkeligt.

Decideret henrettelse

Jonatan Burhoff bor tæt på gerningsstedet. Han berättar för Dagens Nyheter:

– Jeg gemte mig og så, man bar fire personer ud og lagde i to biler og en ambulance, siger han til Dagens Nyheter. Til Kvällsposten/Expressen fortæller samme vidne, at det mest af alt mindede om en decideret henrettelse:

– De slap aldrig aftrækkeren, fortæller han.

Ingen grund til bekymring

Myndighederne er tilbageholdende med yderligere oplysninger, men de siger, at der ikke er grund til bekymring i offentligheden.

– Nej, vi har ingen mistænkte. Lige nu er det først og fremmest afspærringer og vidneudsagn, det gælder. Det har også stor betydning, om nogle af de sårede vil kunne give os oplysninger, siger Stephan Söderholm.

Han tilføjer, at politiet efterforsker sagen som forsøg på manddrab.

– Skyder man mod folk på åben gade, så kan det kun anses som forsøg på at dræbe, siger Stephan Söderholm.

Politiet beder om hjælp

I en pressemeddelelse har politiet i Malmø lavet en tidlinje.

Her fremgår det, at den 18-årige mand døde klokken 23.10 på sygehuset. Klokken 00.20 – natten til tirsdag – blev den 29-årige erklæret død.

Hvor alvorligt de fire er såret, er der intet yderligere om. Politiet arbejder fortsat på at identificere de implicerede.

Politiet beder nu også offentligheden om hjælp i sagen.

En mand blev skudt og dræbt på gaden i Malmø i maj. Byen har tidligere været plaget af mange skyderier, som har haft rod i bandekrige i forstæderne.

Powered by Labrador CMS