To kvinder dømt: Havde skarpladt revolver klar

Kvinderne var angiveligt udsat for trusler fra rockere

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

To kvinder er blevet dømt for at have haft en skarpladt revolver liggende i deres hjem i Nibe.

Det skriver nordjyske.dk.

Det er Retten i Aalborg, som har fundet de to kvinder skyldige. Den ene kvinde er blevet sendt i fængsel i to år. Den anden har fået en behandlingsdom og er blevet løsladt til en psykiatrisk afdeling.

Aldrig affyret

I følge nordjyske.dk har kvinderne forklaret i retten, at de var blevet udsat for trusler i rockermiljøet. Da de selv var en del af det kriminelle miljø, ønskede de at beskytte sig selv.

De to kvinder er 28 og 29 år gamle.

Revolveren har angiveligt aldrig været affyret.

Powered by Labrador CMS