Annonce
To gidsler er løsladt i Filippinerne
Tyske sejlere, der blev taget til fange i april, meldes på fri fod, efter at der er betalt løsepenge.
To tyskere, der siden foråret har været holdt som gidsler hos den islamistiske oprørsgruppe Abu Sayyaf i det sydlige Filippinerne, er blevet løsladt, rapporterer en lokal radiokanal.
– Vi har fået vores løsesum, siger en talsmand for Abu Sayyaf, der kalder sig Abu Rami, til radiostationen DXRZ i Zamboanga.
Annonce
Ifølge nyhedsbureauet dpa er oplysningerne dog ikke bekræftet fra officielt hold.
Den 72-årige tysker og hans 55-årige kæreste blev i april bortført, mens de var på en sejltur i det vestlige Filippinerne.
Abu Sayyaf har krævet fire millioner euro for at løslade gidslerne.
Annonce
/ritzau/dpa