To fartbøder på få timer: Nu melder politiet ud

Den kendte havemand - og hans kone - blev blitzet to gange samme sted inden for få timer

Offentliggjort Sidst opdateret

26 bilister røg i fælden i de fire timer, hvor politiets fotovogn den 23. februar var opstillet på Grenåvej i Rønde - og som kostede DR-ikonet Søren Ryge Petersen og hans kone Cathrine 1.200 kroner - hver.

Det viser en aktindsigt som lokalavisen.dk har fået hos Østjyllands Politi.

Og det antal overrasker ikke hele Danmarks havemand, der selv kørte 57 km/t mens hans hustru blev målt til 56 km/t.

”Hver anden gang kommer man ikke helt ned på 50”, siger han i en kommentar til lokalavisen.dk - og hentyder til, at kontrollen var opstillet ikke langt fra byskiltet.

Valgt med omhu

Søren Ryge er ikke i tvivl om, at stedet er udvalgt med omhu.

”Gad vide, hvor mange, der bliver snuppet på motorvejen med hastigheder, der sætter andres liv i fare i forhold til fem kilometer i timen for meget i Rønde,” filosoferer han i telefonen over for mediet.

Søren Ryge Petersen blev i februar blitzet af politiets fotovogn i Rønde - få timer efter røg hans hustru i samme fotofælde. Det kostede dem 2.400 kroner i alt.
Søren Ryge Petersen blev i februar blitzet af politiets fotovogn i Rønde - få timer efter røg hans hustru i samme fotofælde. Det kostede dem 2.400 kroner i alt.
Powered by Labrador CMS