To F16-fly smadrer sammen – i luften

To amerikanske F16 jagerfly smadrede sammen i luften med en stor eksplosion til følge.

De amerikanske F16-fly – kaldet Thunderbird – er gode til formationsflyvning, men to af dem fløj tirsdag nat ind i hinanden over et skovområde – hvorefter de eksploderede i luften. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

To amerikanske F16 jagerfly er fløjet ind i hinanden i luftrummet over en skov i den amerikanske stat Georgia. Piloterne nåede med katapultsæder at forlade hver sit fly, inden kollisionen, der syntes uundgåelig. Det beretter den amerikanske TV-station CNN.

Sammenstødet, der resulterede i en endog meget voldsom eksplosion, skete i Jefferson County, fortæller oberst Nicholas Gentile Jr. Han er leder af 169th Fighter Wing, der har til base på McEntire Joint National Guard Base i den nærliggende stat South Carolina.

Myndighederne har allerede lokaliseret hovedparten af skrogene fra de to fly, og inden personer på jorden skulle være kommet noget til, da de to smadrede fly efterfølgende styrtede til jorden i det tæt bevoksede område. Gentile Jr. advarer befolkningen om, at man af sikkerhedsårsager skal lade vragrester ligge, hvis man støder på dem. I stedet bør man ringe til politiet.

Årsag ukendt

Obersten nægtede over for CNN at kommentere på årsagen til, at de to fly pludselig havnede på kollisionskurs, men fortæller, at det skete under en rutinemæssig træningsøvelse. Mens undersøgelsen, der forventes at blive langvarig, pågår, er basens flyvende operationer midlertidigt suspenderet.

Sammenstødet skete ved 21.15-tiden lokal tid, og der var således tale om en aften-øvelse.

Piloterne er ført til et hospital i Georgia, men forventes snarest at vende tilbage til South Carolina.

Powered by Labrador CMS