To dronninger – en fælles udstilling

Dronning Margrethe og Dronning Sonja udstiller for første gang sammen. Foto: Baroniet Rosendal
Offentliggjort Sidst opdateret

For første gang udstiller den danske og norske dronning deres kunstværker sammen. Det sker på slottet Baroniet Rosendal i Norge

Den 12. juni slog slottet Baroniet Rosendal i Vestnorge dørene op for en ganske særlig kunstudstilling. Kunstnerne bag fællesudstillingen “Fra fjell og kyst” er nemlig ingen mindre end de danske og norske dronninger, Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hendes Majestæt Dronning Sonja. Udstillingen byder på flere helt nye værker af de to dronninger, og som titlen antyder, spiller den norske natur en stor rolle i flere af værkerne.

– Den royale udstilling er de to majestæters første udstilling sammen. “Fra fjell og kyst” afspejler, hvordan Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hendes Majestæt Dronning Sonja begge er inspireret af naturen, men at de som kunstnere har hver deres særegne udtryk, fortæller direktør for Baroniet Rosendal, Anne Grete Honerød.

Den dansk-norske dronningeudstilling kan ses på slottet Baroniet Rosendal i Sunnhordland tæt ved Hardangerfjorden. Baroniet Rosendal, der i år fejrer 350-års jubilæum, er et af Vestnorges populære turistmål og samtidig en del af Norge og Danmarks fælles historie. Udstillingen “Fra fjell og kyst” kan ses indtil 6. september 2015.

Inspiration fra den norske natur

De to dronninger sætter pris på at snære vandrestøvlerne i de norske fjelde, og som gæst på udstillingen er der en oplagt mulighed for selv at opleve de smukke norske fjelde.

Der er en oplagt mulighed for at vandre hen over Norges tredjestørste gletsjer, Folgefonna, som er 37 kilometer lang.

Ustillingen “Fra fjell og kyst” er hovedarrangementet i Baroniet Rosendals 350-års jubilæum.

Powered by Labrador CMS