To biler ramt af stenkast: Motorvej totalt spærret
Det skete ved to hændelser.
Opdatering klokken 22.19: Politiet oplyser nu, at motorvejen er genåbnet.
Lige nu er E45 Østjyske Motorvej er spærret i begge retninger mellem <56b> Hatting og <57> Horsens S.
På stedet er politiet ved at efterforske.
– Det er to stenkast fra motorvejsbro. To biler er ramt, fortæller Jesper Brian Jensen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk.
De to hændelser kaldes vagtchefen for separate, men de skete inden for kort tid.
Motorvejen er altså nu totalt spærret, mens politiet efterforsker og forsøger at finde stenene.
– Det giver heldigvis ikke de helt store trafikale udfordringer, siger Jesper Brian Jensen, og hentyder til tidspunktet.
Der er i øjeblikket ingen tidshorisont for genåbning af motorvejen.
Ingen personer kom til skade ved de to stenkast, der blev anmeldt klokken 19.15.
Kameraer opsat
19.15 er blot er fire timer efter, Rigspolitiet kunne fortælle, at der nu er sat 30 kameraer op på forskellige motorvejsbroer. Derudover er der også sat skjulte kameraer op. Om der er kameraer på netop denne bro, vides på nuværende tidspunkt ikke.
12. august 2016 blev der kastet en sten fra en fynsk motorvejsbro. Flisen dræbte 33-årige Nelli Gosmann på stedet og invaliderede 36-årige Andreas Gosmann, mens deres femårige søn, Alexander, slap med mindre skrammer.
En 58-årig dansk kvinde blev i maj 2018 i sin bil ramt af en sten på motorvejen lige syd for grænsen til Tyskland. Hun blev livsfarligt kvæstet.
Trafikken ledes fra sydgående ved <56b> Hatting og nordgående ved <57> Horsens S, oplyser Vejdirektoratet.