Tjener stadig penge på "Venner"

Katja Kean får stadig royalties for at være med i den populære serie

Offentliggjort Sidst opdateret

Katja Kean er nok mest kendt for sine smidige og letpåklædte udfoldelser på lagenerne. 

Faktisk så kendt, at hun endte med at være med i et afsnit af den amerikanske tv-serie "Venner".

Og det nyder den tidligere pornostjerne Katja Kean med det borgerlige navn Sussi la Cour stadig godt af. 

For det betyder, at hun stadig modtager royalties for sin medvirken i den populære serie.

Knappede bukserne op

Det fortalte pornostjernen forleden i 24Syv-programmet "Tsunami" ifølge SE og HØR.

- Det var simpelt hen fordi jeg arbejdede med Wicked Pictures og et lille splitsekund – eller er det tre til fire sekunder – fra den scene, havde de så solgt til serien, forklarer hun om sin medvirken i ”Venner”.

Det var en scene fra 2002, hvor Chandler har knappet bukserne op efter en lang arbejdsdag.

Midt i en privat stund sidder han så og ser et stykke tv med en letpåklædt Katja Kean, da Monica braser ind på hotelværelset, skriver SE og HØR.

Klippet kan ses her: 

Portræt af Sussi La Cour, også kendt som Katja Kean. Hun tjener stadig penge på sin medvirken i 'Venner'.
Portræt af Sussi La Cour, også kendt som Katja Kean. Hun tjener stadig penge på sin medvirken i "Venner".
Powered by Labrador CMS