Tintin-tegning solgt for formue

Tegningen til "Tintin i Amerika" sælges for 2,16 millioner euro

Offentliggjort Sidst opdateret

En originaltegning af tegneserieforfatter og -tegneren Hergé lavet til forsiden af "Tintin i Amerika" er blevet solgt på en auktion for 2,16 millioner euro.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Beløbet svarer til omkring 16 millioner kroner.

Sælgeren af værket fra 1942 er en anonym belgisk samler.

Ikke rekord

Auktionen, der fredag blev afholdt i Paris, slår dermed ikke rekorden for dyreste tegneserietegning.

Rekordholden er en tegning til forsiden af Tintin-eventyret "Den Blå Lotus" fra 1936 - også af Hergé.

Den blev solgt for 3,2 millioner euro i 2021.

Tegningen til "Tintin i Amerika" har været vist på udstillinger i Paris i 2009 og i Schweiz i 2010.

Millionsalg

Tintins oplevelser er en serie af tegneseriealbummer skabt af den belgiske tegner Georges Remi.

Han skrev under pseudonymet Hergé.

Eventyrerne er blandt de mest populære europæiske tegneserier fra det 20. århundrede.

De er blevet oversat til mere end 50 sprog og solgt i flere end 230 millioner eksemplarer.

Sælgeren af værket 'Tintin i Amerika' fra 1942 er en anonym belgisk samler. (Arkivfoto.)
Sælgeren af værket "Tintin i Amerika" fra 1942 er en anonym belgisk samler. (Arkivfoto.)
Powered by Labrador CMS