Tilfreds med mink-afgørelse

Socialdemokratiets politiske ordfører forholder sig ikke til De Radikales krav om valg i sensommeren

Offentliggjort Sidst opdateret

Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, konstaterer i et tweet, at der med De Radikales melding nu ikke er flertal for at rejse en rigsret.

- På baggrund af Minkkommissionens beretning er det åbenbart, at der ikke er noget grundlag for en rigsret. Det er et flertal i Folketinget nu også nået frem til, og det er vi selvfølgelig tilfredse med, skriver han.

Minkkommissionen har undersøgt forløbet omkring regeringens beslutning om at aflive alle mink for at stoppe smitte med coronavirus på minkfarme.

Uenighed om undersøgelse

Kommissionen kommer i sin beretning med voldsom kritik af både regeringen og ledende embedsmænd.

Folketingets blå partier vil have en uvildig advokatvurdering af Minkkommissionens beretning, som kan vurdere, om der er grundlag for at rejse en rigsretssag.

Enhedslisten og SF meldte hurtigt ud, at de ikke mener, at der er ikke er grund til sådan en vurdering, mens De Radikales beslutning er blevet meldt ud efter et hovedbestyrelsesmøde lørdag middag.

Vil tvinge til valg

Men mens De Radikale freder regeringen i forhold til en advokatvurdering, vil partiet tvinge statsminister Mette Frederiksen (S) til at udskrive valg inden Folketinget træder sammen igen efter sommerferien.

Det krav forholder den politiske ordfører sig ikke til. Ritzau forsøger at få en uddybende kommentar.

På Twitter gør Rasmus Stoklund det klart, at han er tilfreds med afgørelsen.
På Twitter gør Rasmus Stoklund det klart, at han er tilfreds med afgørelsen.

Overblik over mink-sagen

* April:

Der bliver konstateret covid-19 i to hollandske minkbesætninger.

* Juni:

15. juni findes der covid-19 i en minkbesætningen i Danmark, nærmere bestemt i Hjørring.

17. juni skriver Sundhedsstyrelsen, SST, og Statens Serum Institut, SSI, at “såfremt der kan ske smitte fra mink til mennesker, kan mink udgøre et smittereservoir, der kan udgøre en smitterisiko for mennesker.”

Det anbefales, at covid-19 i mink undersøges nærmere.

19. juni: Det bliver slået fast, at mink og mennesker har smittet hinanden.

24. juni: Fødevarestyrelsen begynder screening af minkfarme for covid-19.

* Juli:

6. juli starter en række myndigheder og styrelser et samarbejde omkring overvågning af situationen med covid-19 i mink. Det siges samtidigt, at man ikke mener, der er behov for at slå mink ned ud fra “et forsigtighedsprincip”.

Regeringen stopper praksis med at slå smittede minkbesætninger ned.

18. juli får Fødevarestyrelsen at vide, at smittekæder har tilknytning til minkbesætninger.

* September:

7. september skriver Sundhedsstyrelsen til Sundheds- og Ældreministeriet i et notat, at genetiske undersøgelser har vist mutationer på de dele af virus, vacciner angriber.

8. september bliver notatet sendt til Sundheds- og Ældreministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet, der skal vurdere yderligere tiltag for at bremse smitte hos mink.

Notatet bliver ikke forelagt nu forhenværende fødevareminister Mogens Jensen (S).

15. september skriver Fødevarestyrelsen i et notat, at SSI vurderer risikoen for smitte fra mink til menneske til at være “høj”.

Det bliver samtidigt beskrevet, at man ikke kan konkludere, at mutationer vil hæmme vaccine, men at SSI “anfører, at der fortsat sker betydelige genetiske ændringer i minkvarianten, som vækker bekymring for fremtidig human immunitet.”.

21. september modtager Sundheds- og Ældreministeriet et notat fra SSI om, at der er opstået nye virusvarianter i mink, der er spredt til mennesker. Og at det giver anledning til “generel bekymring” om mutationer af covid-19 i mink.

– Den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spikeproteinet og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark, kan derfor udgøre en potentiel fare for folkesundheden, står der i notatet.

24. september skriver Sundhedsstyrelsen i et notat, at inddæmning af covid-19 i mink ikke har været tilstrækkeligt, at der kan være behov for yderligere tiltag og at manglende inddæmning kan have “store konsekvenser for smittespredningen”.

* Oktober:

1. oktober beslutter regeringen på grund af fortsat, kraftigt stigende smitte, at syge mink og raske mink inden for 7,8 kilometer af syge mink skal slås ned.

13. oktober siger SSI’s Anders Fomsgaard, at muteret covid-19 fra mink kan ødelægge effekten af en kommende vaccine.

26. oktober orienteres Folketinget om, at der er observeret mutationer af covid-19, der kan hæmme kommende vacciner.

* November:

3. november skriver SSI i en risikovurdering, at #fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.”

Her er 225 minkfarme konstateret smittet.

4. november meddeler regeringen, at alle mink i Danmark skal slås ned.

Powered by Labrador CMS