Tildækningsforbud: 1. august træder den nye lov i kraft

Den 1. august er det nye tildækningsforbud trådt i kraft. Politiet er rådvilde, men politikerne har besluttet, at det er vejen frem, hvis vi i Danmark skal være sikre. Burka-, skæg- eller niqab-klædte kan fra nu idømmes bøder, hvis de ikke er umiddelbart genkendelige i det offentlige rum.

Alle beklædningsgenstande, der dækker ansigtet, bliver forbudt på offentlige steder. Det kan være burka, niqab, elefanthue, huer, hætter, tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter og kunstige skæg.

• Nu bliver det ulovligt at bære burka og niqab
• Se her: Kan du kende forskel på niqab, burka og hijab?

Hvis man overtræder tildækningsforbuddet, udløser det i førstegangstilfælde som udgangspunkt en bøde på 1000 kroner. Anden gang stiger det til 2000 kroner, så 3000 kroner, og i fjerde tilfælde lyder bøden på 10.000 kroner.

I den forbindelse er dansk politi blevet udstyret med en vejledning til, hvordan betjente på gaden skal håndtere en situation med tildækkede ansigter i det offentlige rum.

Savner grundighed i tildækningsforbud

Den vejledning lader meget tilbage at ønske, mener Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet.

– Jeg håber, at vi er ordentligt klædt på, men jeg kan godt blive en smule bekymret. Jeg havde nok forventet, at den vejledning var lidt mere detaljeret, siger han til Ritzau.

Vejledningen beskriver, hvordan politibetjenten skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt det er muligt at se og aflæse personens ansigtsudtryk. Hvis man har et “anerkendelsesværdigt formål”, er det okay at have tildækket ansigtet. Det kan være, hvis man er til udklædningsfest eller til karneval. Det er dog ikke i orden, hvis man er på vej hen til eller hjem fra begivenheden.

Men Claus Oxfeldt fra Politiforbundet mener, at der er alt for mange usikkerheder forbundet med opgaven, som det ser ud nu.

– Vi havde gerne set, at der var flere eksempler i vejledningen, så det var tydeligere, hvornår det er strafbart, og hvornår det ikke er, siger han.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Det er planen, at blandt andet Rigspolitiet og Politiforbundet i begyndelsen af september skal sætte sig ned for at evaluere indsatsen.

Andre lande med tildækningsforbud

Debatten har især kredset sig om den muslimske beklædningsgenstand burkaen. Det samme var tilfældet i Frankrig, indtil man i 2011 indførte et forbud, der minder meget om det, som onsdag bliver en realitet i Danmark. Forbuddet lagde nemlig en stor dæmper på debatten, fortæller Jørn Boisen, der er leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.

– Debatten om burkaer dukker fortsat op en gang imellem, men den har været forbavsende stille, efter at loven blev gennemført, siger han til Ritzau og tilføjer, at ligesom i Danmark har den franske lov fået kritik for at være ren symbolpolitik.

Ifølge tal fra det franske myndighedsorgan Observatoire de la Laïcité, der rådgiver den franske regering, stopper politiet hvert år cirka 350 personer, der overtræder forbuddet. Det er uvist, hvor mange af dem der bærer burkaer.

Jørn Boisen fortæller, at det lader til, at tallet er faldende. Størstedelen af dem, der får bøder, er gengangere, som dækker ansigtet på grund af religiøse motiver. En af de gange, hvor debatten er blusset op i Frankrig, var efter lastbilangrebet på strandpromenaden i Nice i 2016, som kostede over 80 mennesker livet. Kort efter agtede flere af Nices omegnskommuner at forbyde beklædningsdelen burkini på strandene.

– Men man fandt hurtigt ud af, at det ville være forfatningsstridigt med et sådant forbud, og det blev derfor aldrig til noget, siger Jørn Boisen.

Også i Norge træder et lignende forbud i kraft onsdag. Her er det dog kun forbudt at have tildækket sit ansigt i forbindelse med undervisning. Det gælder både elever og undervisere. Men så snart klokken ringer, og det er frikvarter, er det i orden at have dækket sit ansigt – også selv om man er på institutionens matrikel.

På barrikaderne

Socialistisk Ungdomsfront har besluttet, at det vil være medarrangør af en demonstration, der skal tage forbuddet under kærlig behandling. Demonstrationen finder sted onsdag den 1. august, fordi det er dagen, det træder i kraft. Foreningen mener, at forbuddet går imod menneskers ret til selv at bestemme over egen krop.

– Vi har tænkt os at gå fra Den sorte plads tildækket for at vise, at vi kan bestemme over vores egen krop. Det kommer til at ske, da vi gerne vil synliggøre den konflikt, som denne her lovgivning vil komme til at skabe, siger Rasmus Hjort, der er talsmand for Socialistisk Ungdomsfront, til TV 2.

Som nævnt foregår demonstrationen i tildækket facon – ifølge Kristeligt Dagblad også for at udstille latterligheden og udfordre loven. Politiet har til Politiken meddelt, at det vil arbejde ud fra pragmatiske løsninger.

Benny Øchkenholdt siger til avisen, at det ikke kommer til at ske, at politiet tager tøjet af folk eller med magt fjerner tildækning.