TikTok truer med selv at slukke for appen

TikTok vil have USA til at love, at udbydere af appen ikke vil blive straffet i tilfælde af et forbud

USA's vicepræsident: Danmark har ikke gjort det godt nok - Dagens Nyhedsoverblik
USA's vicepræsident: Danmark har ikke gjort det godt nok - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:05
LIVE
Offentliggjort

TikTok truer med at lukke appen i USA

TikTok har annonceret, at de vil lukke appen i USA på søndag, medmindre præsident Joe Biden forsikrer udbydere som Google og Apple om, at de ikke vil blive straffet, hvis et forbud mod appen træder i kraft. Denne udmelding kommer efter, at Højesteret i USA har godkendt en lov, der kan føre til et forbud mod TikTok på grund af bekymringer om datadeling med Kina.

Søndag markerer også Joe Bidens sidste dag i embedet, før Donald Trump overtager. Trump har tidligere udtrykt ønske om at forhandle en løsning, hvilket skaber usikkerhed om, hvorvidt forbuddet vil blive en realitet. TikTok kræver en klar udmelding fra Biden-administrationen for at undgå at lukke appen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

TikTok vil søndag selv trække stikket i USA, så de amerikanske brugere ikke længere kan tilgå appen - medmindre præsident Joe Biden forsikrer udbydere af appen om, at de ikke vil blive straffet, hvis et forbud mod TikTok træder i kraft.

Sådan lyder det i en udtalelse natten til lørdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig blandt andet om udbydere som Google og Apple.

Træder i kraft søndag 

Udtalelsen fra TikTok kommer efter, at Højesteret i USA har godkendt en lov, der kan føre til salg af eller forbud af TikTok i USA.

Loven er vedtaget på baggrund af en bekymring for, om ByteDance, som er TikToks ejer, deler amerikanernes data med det kinesiske styre - eller måske ligefrem giver mulighed for at overvåge brugerne.

Et forbud mod TikTok i USA vil derfor træde i kraft søndag - medmindre ByteDance formår at sælge det inden da.

Selskaber som Apple, Google og Oracle risikerer enorme bøder, hvis amerikanere via deres platforme fortsat kan tilgå TikTok, efter at et forbud er trådt i kraft.

Sidste dag i embedet 

Søndag er dog samtidig Joe Bidens sidste dag i embedet, der mandag overtages af Donald Trump.

Trump har flere gange sagt, at han vil forhandle sig til en løsning, og det er derfor usikkert, om et forbud rent faktisk vil blive realitet.

TikTok har flere gange har gjort indsigelser mod loven. Og nu truer selskabet altså med selv at lukke ned for appen i USA, hvis ikke Biden forsikrer udbydere af appen om, at en fortsat tilgang til appen via deres platforme ikke vil få konsekvenser for dem.

Afviser at kommentere 

- Medmindre Biden-administration øjeblikkeligt kommer med en klar udmelding, der forsikrer de vigtigste udbydere om, at de ikke risikerer at blive straffet (for fortsat at udbyde appen, red.), så bliver TikTok nødt til at lukke ned den 19. januar, siger TikTok.

Det Hvide Hus afviser at kommentere nattens udtalelse.

Selskaber som Apple, Google og Oracle risikerer enorme bøder, hvis amerikanere via deres platforme fortsat kan tilgå TikTok, efter at et forbud er trådt i kraft.

Powered by Labrador CMS