Tiger Woods indstiller karrieren på ubestemt tid

Tiger Woods. Foto: DONALD MIRALLE/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det amerikanske golffænomen Tiger Woods har gennem de seneste år oplevet en længere serie af nedture forårsaget af skader og svigtende resultater. Og nu tager 39-årige Woods konsekvensen.

Han stopper med at spille golf på konkurrenceplan – på ubestemt.

Det oplyser Tiger Woods torsdag på sin hjemmeside.

»Mit spil og mine resultater er for tiden ikke gode nok til at spille golf på konkurrenceniveau,« skriver han og fortsætter:

»Jeg har i øjeblikket brug for at bruge en masse tid på at forbedre mit spil og spendere tid med den personer, der er vigtige for mig.«

Det er især en nerveskade i ryggen, der har hæmmet Tiger Woods og sendt den tidligere suveræne verdensetter ned på verdensranglistens 62.-plads.

Allerede som 22-årig vandt Woods sin første Major-turnering, og herfra voksede han sig hurtigt til en af klodens største sportsstjerner. Han forblev på golftronen helt frem til 2009, hvor et biluheld samt afsløringen af hans utroskab satte ham langt tilbage.

Powered by Labrador CMS