Tidligere partileder trækker sig

Den nu forhenværende politiske ordfører for Veganerpartiet har trukket sig

Michael Monberg er trådt ud af Veganerpartiet.
Michael Monberg er trådt ud af Veganerpartiet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den detroniserede tidligere politiske ordfører for Veganerpartiet, Michael Monberg, har valgt at træde ud af partiet.

Det oplyser han til B.T.

"Jeg er fratrådt alle poster og laver ikke mere i Veganerpartiet," lyder det fra Michael Monberg til B.T.

Partistifter Henrik Vindfeldt blev i januar ekskluderet fra Veganerpartiet for krænkende adfærd og samarbejdsvanskeligheder.

En eksklusion som Michael Monberg og resten af den daværende ledelse stod bag.

Søndag vedtog et stort flertal af medlemmerne dog, at Henrik Vindfeldt er velkommen i partiet igen.

Stemt tilbage

Det skete på et ekstraordinært landsmøde i partiet, som stiller op til Folketinget.

120 ud af omkring 150 medlemmer stemte for at lade Vindfeldt vende tilbage efter hans eksklusion i januar

- Det er jeg glad for, jeg er blevet vasket, jeg har ikke gjort det, de har beskyldt mig for, sagde Vindfeldt søndag.

Henrik Vindfeldt var med til at stifte Veganerpartiet i 2018 og var leder fra september 2020 til juni 2021

 Partiet blev opstillingsberettiget til Folketinget i september 2020.

Powered by Labrador CMS