Tidens vejr kan blive en farlig omgang

Hvis der falder så meget vand, at landets kloaksystem ikke kan følge med, risikerer det at blive farligt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danmark blev ramt af en overraskende stor mængde vand fredag.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har tidligere lørdag fortalte Newsbreak.dk, at der fandt 23 milimeter vand i løbet af dagen.

Artiklen fortsætter under videoen

De store mængder vand faldt i forbindelse med, at der lå en frontzone over Danmark.

Normalt vil sådanne forhold betyde, at der falder omkring 10 milimeter vand, og 23 milimeter vand er derfor ret meget.

Det kan betyde, at du bor et sted, hvor der er faldet så meget vand, at kældre og lavtliggende områder er blevet oversvømmede.

Er det tilfældet, skal du være forsigtig.

Pas på vandet

Kommer der vand ind i en kælder, risikerer det at være fra kloakvand, og det er ikke sundt at være i nærheden af.

Styrelsen For Patientsikkerhed har tidligere advaret borgere, der har været berørt af store vandmængder, mod at komme i nærkontakt med vandet herfra.

Hvis man som privat person foretager oprydning og rengøring i kældre, hvor der står vand efter oversvømmelse med kloakvand, er det vigtigt at beskytte sig selv ved at bruge værnemidler som gummistøvler og langskaftede gummihandsker. Kloakvand bør således hverken komme i kontakt med huden eller komme i øjne og mund.

Når arbejdet er færdigt, bør man tage et bad, tørre sig grundigt med et rent håndklæde og tage rent tøj på. Det tøj man har haft på under oprydningsarbejdet skal lægges direkte i vaskemaskinen og vaskes ved så høj temperatur som muligt – helst over 80 grader. Alternativt kasseres tøjet i en tillukket sort plasticpose og bortskaffes som almindeligt affald.

Efter skybruddet

Hvis du vil være bedre forberedt på et skybrud, er der noget, du selv kan gøre.

Tine R. Sode, fagekspert hos Bolius, har tidligere fortalt om, hvordan du kan gå dit hus igennem.

– En gang eller to om året er det godt at tjekke taget for revnede tagplader eller ujævnheder. Tjek også, om der er tæt omkring skorsten, antenne og ovenlysvinduer, sagde hun.

Derefter er det godt at gå en tur omkring huset. Tjek især, at der er fald i terrænet væk fra huset, så vandet kan løbe væk.

– Hvis man har et stort træ eller en busk til at stå op ad huset, danner det typisk et hul, hvor vandet kan samle sig. Det hul skal man sørge for at fylde med jord, så vandet ikke løber ind i soklen, sagde Tine R. Sode.

Før det næste skybrud

Hvis du ved, at der er voldsomt vejr på vej, er det en god idé at undersøge, om tagrenderne er fri for blade og andet, der kan hindre regnvandet i at løbe frit. Gå også tagbrøndene igennem og rens dem, hvis de er fyldt med blade og snavs.

Har du en kælder, er det en god idé at lukke udvendige ventilationsrister til med en sandsæk. Inde i kælderen kan man også smide en sandsæk hen over gulvafløbet, og så er det vigtigt at løfte sine ting op fra kældergulvet.

Dækker forsikringen?

En almindelig husforsikring dækker efter et skybrud, hvis man har fået en skade, fordi huset er blevet oversvømmet af vand, der ikke kunne få afløb. Med mindre vandet er trukket ind gennem utætheder i vægge og tag, fortalte Anja Lintrup Sørensen, konsulent i Forsikring og Pension.

– Folk tager ofte fejl af deres forsikringsdækning i tilfælde, hvor vandet er trængt ind igennem utætheder i vægge eller tag. Det dækker en husforsikring typisk ikke, med mindre man har en udvidet hus- eller vandforsikring, sagde Anja Lintrup Sørensen.

Kilder:
Sådan skal du reagere under og efter et skybrud-Er du forberedt på det næste skybrud?

Powered by Labrador CMS