Ti nemme måder at skære i dit telefonforbrug
I løbet af et år bruger en gennemsnitlig person 45 dage på sin telefon.
Du mærker den lille vibration i din lomme – og med det samme føler du en indre trang til at tjekke din mobiltelefon med det samme. Det kunne jo være noget vigtigt.
Du fisker febrilsk din mobil op ad lommen for blot at se, at der er tale om en ny notifikation fra Facebook eller måske en nyhed af en art, men at det næppe er noget livsvigtigt er nok sandheden. Alligevel bruger mange danskere deres telefon ekstremt meget i løbet af en dag.
Artiklen fortsætter under videoen
Det kan være svært at forklare hvorfor, men telefonen er på mange måder blevet en fast bestanddel af sin hverdag og det er ikke unormalt, at alt skal dokumenteres gennem telefonens linse eller at der sendes en besked til vennerne.
Forskning viser, at en gennemsnits person bruger sin telefon tre timer hver evig eneste dag. Men tænker man nærmere over det, så er det jo langt fra et ubetydeligt tal. I løbet af et år svarer tre timers mobilforbrug per dag nemlig til, at man sidder godt og vel 45,6 hele dage på sin telefon i løbet af de 365 dage på et år. Det nærliggende at spørge om bagefter er jo så – er det det værd? Og kunne jeg bruge tiden anderledes?
Huffington Post har set nærmere på, hvordan man kan begrænse den tid, hvor man kigger på sin mobilskærm.
I galleriet øverst kan du se ti gode råd.
Travlhed
I en tid hvor mange danskere bliver begravet med arbejde og ikke kan finde tid at lave maden fra bunden. Så kunne det måske være en idé at droppe den færdiglavede mad, slukke telefonen og tage sig tid til at fordybe sig i madlavningen.
Men en af de klareste eksempler på, at mobiltelefonen fylder meget i vores hverdag er, at mange danskere – velvidende at det er ulovligt – bruger mobiltelefonen under kørslen. Det betød blandt andet, at der tre uge efter, at det blev gjort ulovligt at bruge mobilen under kørslen var blevet uddelt 1600 klip i kørekortene.
Og faktisk kunne tallet have været endnu højere i 2019. Da det fra årsskiftet skulle have kostet et klip i kortet at tale i håndholdt mobil under kørsel, slipper 15.000 bilister med en bøde. Det skyldes, at Rigspolitiets it-system endnu ikke var klar til at løfte opgaven før, at det blev september måned.
Afhængig af telefonen
Newsbreak.dk har tidligere kigget nærmere på, hvordan man kan komme sin mobilafhængighed til livs.
Hvis du gerne vil skrue ned for din skærmtid, er det afgørende med faste rammer, siger Jakob Linnet, der er psykolog og leder af Ludomaniklinikken på Odense Universitetshospital, som rådgiver folk med alvorlig afhængighedsadfærd.
– Problemet ved afhængighed er, at man hele tiden tænker på det, man er afhængig af. Og de tanker bliver man ved med at have, uanset om man sidder med mobilen eller ej, siger han.
Afhængighed er nemlig forbundet med hjernens belønningssystem.
Og hvad end det gælder skærmkiggeri eller alvorlige afhængighedslidelser, så spiller det på de samme mekanismer i hjernen, forklarer Jakob Linnet.