Ti forfærdelige fobier
Du har med garanti mødt en, der var bange for et bestemt dyr eller havde det løbende koldt ned af ryggen, når de skulle springe fra vipperne i svømmehallen.
Der er mange danskere, der alle lider af en fobi, men det er langt fra alle, der er klar over det. Du sidder måske nu og tænker, hvordan kan man ikke vide, hvis man har en fobi? Ja, du tænker måske ikke over højdeskræk, frygt for slanger, hunde eller tandlæger som fobier, men det er et.
– Fobier er en angstlidelse, som betyder, at man forsøger at undgå bestemte steder, ting eller situationer. Tit har man flere former for angst samtidig. Det er forskelligt fra person til person, hvilke angstsymptomer man har. Det afhænger også af, hvor lang en periode angsten strækker sig over. Symptomerne kan være både fysiske og psykiske, skriver Psykiatrifonden på deres hjemmeside.
Når du oplever en fobi, så vil du typisk opleve, at dit hjerte banker hurtigere, at du bliver svimmel eller oplever uro. Men du kan også opleve sved, rysten og søvnproblemer. Af mere målbare symptomer er tørhed i munden, kvalme, ondt i muskler og generel irritation.
I galleriet øverst kan du se de ti mest almindelige fobier ifølge Anxiety House.
Du kan få behandling
Hvis du er ramt af fobier, så skal du ikke frygte, at det aldrig kan afhjælpes. Dette er nemlig mere end muligt. Der findes alt fra medicinsk behandling til psykoterapi, men en vigtig del af behandlingen er, at man lærer sin frygt og angst at kende.
– For lærer man, hvordan angsten fungerer, kan man ofte modvirke eller dæmpe den. At man lærer sin sygdom at kende for at blive bedre til at håndtere den, skriver Psykiatrifonden videre.
De fleste typer af fobier kan allerede konstateres i barndommen, mens sociale fobier typisk opstår i teenageårene. I Danmark har mellem 6 til 7 procent en enkelt fobi, oplyser Psykiatrifonden.