Thulesen kritiserer Løkke: »Forkastelig« EU-kampagne
DF-formand Kristian Thulesen Dahl kaster sig med al sin kraft ind for at overbevise danskerne om at stemme nej ved EU-afstemningen 3. december. Lørdag indleder DF en kampagne, som skal ramme 200 byer på 20 dage. Samtidig angriber formanden ja-partierne og især statsministeren for at lokke og vildlede vælgerne.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl kaster sig med al sin kraft ind for at overbevise danskerne om at stemme nej ved EU-afstemningen 3. december. Lørdag indleder DF en kampagne, som skal ramme 200 byer på 20 dage. Samtidig angriber formanden ja-partierne og især statsministeren for at lokke og vildlede vælgerne.
Det er ikke hver dag, at Kristian Thulesen Dahl undsiger statsministeren med ord som »forkasteligt«. Det er heller ikke hver dag, at formanden for regeringens stærkeste støtteparti ser grund til det. Gennem længere tid har han fra en lidt tilbagetrukket position i forhold til EU-afstemningen 3. december noteret sig ja-partiernes, herunder Lars Løkke Rasmussens, forsøg på at »lokke« vælgerne til at stemme ja med en form for »uærlighed«.
Nu rykker DF-formanden frem i valgkampens frontlinje.
»Lars Løkke Rasmussen har foreløbig og sammen med andre partier på ja-siden ført skræmmekampagne, som desværre ligner det, vi har set ved tidligere EU-afstemninger. Det har været forkasteligt, at man har gjort det ved tidligere afstemninger. Derfor er det selvfølgelig også forkasteligt nu,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Han har f.eks. ikke glemt, hvordan Lars Løkke Rasmussen i marts 2015 og side om side med daværende S-formand Helle Thorning-Schmidt lancerede ja-partiernes aftale. Dér sammenfattede Løkke valget med en formulering om, at »vil man narkobander, tyvebander og pædofiliringe til livs, så skal man stemme ja. Har man en anden ambition, så skal man stemme nej«.
Statsministeren trak også forskellen mellem ja- og nej-partierne skarpt op, da han i sidste uge på Nørreport Station i København lancerede Venstres valgplakat med budskabet »Styrk Danmarks politi – stem ja d. 3/12«. Budskabet illustreres af en blond, kvindelig betjent foran Kronborg og et vajende Dannebrog. Ved lejligheden sagde Lars Løkke: »Det er dem, der forslår et nej, der i virkeligheden gambler med vores alle sammens tryghed og fremtid.«
Statsministeren har også sagt, at der »findes ikke noget brugbart alternativ« til at stemme ja, hvis vi skal holde Danmark i Europol.
200 byer på 20 dage
Lørdag indleder Kristian Thulesen Dahl og DF-toppen en kampagne, der minder om et felttog gennem landet: De næste 20 dage skal der i 200 byer føres valgkamp for et nej i den vanskelige og umiddelbart ikke særligt folkelige diskussion. Kampen om stemmerne står lørdag tre steder i København.
Ved folkeafstemningen 3. december skal danskerne stemme ja eller nej til, hvorvidt Danmark skal afskaffe det danske retsforbehold og erstatte det med en tilvalgsordning. Og om Danmark samtidig skal tilslutte sig 22 såkaldte retsakter. Retsakterne, som hver især repræsenterer et stykke europæisk retspolitik, som Danmark hidtil grundet retsforbeholdet ikke har været en del af, handler primært om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder menneskehandel, cybercrime og børnemisbrug.
Ja-siden: Grænseoverskridende kriminalitet svækkes
Venstres og de øvrige ja-partiers hovedargument er, at indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet svækkes ved et nej, fordi Danmarks medlemskab af Europol, det europæiske politisamarbejde, bliver usikkert, fordi Europol står til at blive overstatsligt.
»Det er en meget kortsigtet tænkning,« siger Kristian Thulesen Dahl og uddyber:
»Det er jo et forsøg på at lokke danskerne og give indtryk af, at man kan roligt stemme ja, fordi man får kun en lille, afgrænset delmængde. Og først senere vil det gå op for danskerne, at det involverer meget mere. Ja-siden forsøger at gøre afstemningen til et spørgsmål kun om Europol. De lægger en uærlighed ind over det.«
Eksempelvis handler afstemningen også om den permanente grænsekontrol, som DF ønsker sig brændende – ikke mindst i lyset af det aktuelle og stadigt stigende antal asylansøgere, som kommer til Danmark. Et ja gør nemlig Schengen-aftalen om fri bevægelighed inden for EU overstatslig, hvilket vil betyde, at Danmark kan dømmes af en EU-domstol, hvis der indføres konstant bevogtning af de danske grænser.
»Det siger jeg for at anskueliggøre, at det er svært at gøre det til en meget lille diskussion om Europol og nogle søgninger i et politiregister. Vi stemmer om alt under retsområdet,« påpeger Kristian Thulesen Dahl.
Et andet eksempel på fremgangsmåden hos ja-partierne er Socialdemokraternes aktuelle plakater, der viser et sårbart, ansigtsløst barn med rottehaler og ordene »Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk – stem ja«. Den form for argumentation er ifølge DF en urimelig forsimpling af debatten.
Hver afstemning sit skræmmebillede
Tidligere har skræmmebilledet ifølge DF brugt andre motiver. I forbindelse med afstemningen i 1972 om dansk medlemskab af daværende EF, lød det eksempelvis, at et pund kaffe og en pakke smør ville koste ekstra i tilfælde af et nej. Og ved euro-afstemningen i 2000 blev danskere advaret om, at det ville koste et to-cifret milliardbeløb at stemme nej til den fælles europæiske møntfod.
Blandt de 22 retsakter, som danskerne ved denne afstemning bliver bedt om at tilslutte sig, er den såkaldte efterforskningskendelse. Kort fortalt giver den ifølge Jyllands-Posten myndighederne i andre EU-lande mulighed for at få dansk politi til at efterforske borgere, der opholder sig i Danmark, til udenlandske retssager.
Og hvis den pågældende forbrydelse står på en såkaldt positivliste med »racisme og fremmedhad« samt 31 andre forbrydelser, vil dansk politi være forpligtet til at gennemføre efterforskningen i tilfælde af et ja.
»I Danmark skal vi skal overveje, om vi tror så meget på eksempelvis de sydeuropæiske eller østeuropæiske landes retssystemer og domstole, at vi tør lægge deres afgørelser til grund over for en dansk borger. Det er nogle af de direktiver, hvor det overordnede formål lyder tilforladeligt og godt, men hvor der vil være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Men kan du svare på, hvor mange af de 22 retsakter, du ikke ville tilvælge, hvis du bestemte?
»Nej, det kan jeg ikke nu. Også fordi vi ikke vil afvise, at der er ting i de 22 retsakter, som kan være fornuftige for Danmark på et tidspunkt. Men vi synes, det er et område, der er så meget under udvikling blandt EU-landene, at det er alt for tidligt at beslutte konkret, hvilke retsakter vi i givet fald skal være en del af.«
Garanterer alternativet
Ifølge Kristian Thulesen Dahl skal DFs kampagne være med til at gøre det klart for vælgerne, at et nej 3. december ikke udelukker, at Danmark fortsat kan deltage i f.eks. Europol gennem en parallelaftale.
»Nej, der vil ske det, at vi kan være med på de områder, vi synes er fornuftige ved hjælp af parallelaftaler. Og hvis der er ting, som vi ikke kan få på plads ved hjælp af parallelaftaler, kan vi i Danmark vælge at sige, at vi laver et afgrænset tilvalg af det ved hjælp af en folkeafstemning,« siger Kristian Thulesen Dahl:
»Det fundamentale skred hér er, at ja-partierne bruger Europol som løftestang til at få hele suveræniteten flyttet fra at skulle spørge befolkningen til kun at skulle bruge et flertal i Folketinget. Og så er løbet kørt.«
Debatten spidser til
Mens valgkampen går ind i den afgørende fase, spidser debatten til. Den seneste tid har der lydt advarsler om, at en parallelaftale om fortsat dansk medlemskab af Europol hverken vil falde let eller hurtigt på plads. Budskabet er bragt frem af Europols direktør, Rob Wainwright, i bl.a. Berlingske. Af Jean-Claude Piris, leder af Ministerrådets juridiske tjeneste 1988-2010, i samme avis. Og af Udenrigsministeriets Per Lachman, som har været med til at forhandle fire danske parallelaftaler, i Politiken.
Det er nogle ret tunge juridiske hjerner, som udfordrer de alternativer, I udstikker med en parallelaftale eller en begrænset tilvalgsmodel. Burde du ikke tage det alvorligt?
»Jeg tager det i den grad alvorligt – som et udtryk for, at ja-siden mobiliserer. Og at mange af de kræfter, der kommer på banen på forskellig vis, har deres ståsted inden for EU-systemet,« siger Kristian Thulesen Dahl:
»Men alle har interesse i, at Danmark bliver i Europol. Europol-direktøren siger også, at dansk politi er vigtigt for dem i forhold til især cyberkriminalitet. Hvorfor skulle han mene det modsatte 4. december, hvis det bliver et nej? Og hvorfor skulle vi ikke få muligheden for at være med via en parallelaftale? Det problematiseres, fordi det bruges som løftestang til at få danskerne til at afskaffe hele retsforbeholdet.«
Du er ikke nervøs for, at du anviser et alternativ, som danskerne stoler på, og som efterfølgende viser sig ikke at være et reelt alternativ?
»Nej,« afviser DF-formanden.
Du påtager dig altså ansvaret for, at det er et levedygtigt alternativ?
»Det er det i allerhøjeste grad.«
Henviser til David Cameron
Kristian Thulesen Dahl henviser igen og igen til den britiske premierminister, David Cameron, som i denne uge har afleveret en liste over krav, der skal opfyldes, hvis han skal kunne anbefale briterne at blive i EU. F.eks. vil Cameron have, at udenlandske EU-borgere ikke kan få sociale ydelser i Storbritannien de første fire år. Camerons krav og stil gør EU-diplomater rundtossede og rasende. Thulesen Dahl er derimod meget begejstret for briternes vej:
»Det er en kamp om, hvor Danmark skal placere sig i Europa. Skal vi være på den side, som flertallet i Folketinget har valgt? Eller skal vi lægge os op ad briterne? Folkeafstemningen bliver afgørende.«
Pind: En mur af støj
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til kritikken fra DFs formand. Statsministeriet henviser i stedet til justitsminister Søren Pind (V).
Her lyder der en klar afvisning af, at regeringen har gjort sig skyldig i en skræmmekampagne.
»Jeg har hørt meget om det der, men jeg har ikke hørt nogen konkrete eksempler på, hvorfor det skulle være en skræmmekampagne. Vi har i regeringen været nøgterne i vores fremstilling af situationen, og det er altså efter min opfattelse dybt, dybt bekymrende, hvis vi ikke kan fortsætte i Europol,« siger Søren Pind.
Justitsministeren hæfter sig også ved, at flere af nej-partierne »er kommet med en række påstande, som de efterfølgende har måttet trække tilbage«, ligesom han i modsætning til Kristian Thulesen Dahl mener, at man bør tage de mange eksperter, der har problematiseret Dansk Folkepartis alternativer til et ja, meget alvorligt.
»Jeg ved jo godt, at vi lever i en tid, hvor eksperter lægges for had. Men det ændrer ikke på, at partiet (Dansk Folkeparti, red.) har et forklaringsproblem, og at det derfor kun bliver til luftige anklager om skræmmekampagner. Det eneste, vi har hørt, er en mur af støj uden reelt indhold,« siger Pind.