Thulesen Dahl: Løkke har indledt skræmme-kampagnen
Statsministerens ja-kampagne op til folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december er i strid med fakta, lyder beskyldningen fra Dansk Folkeparti.
Der er præcis en måned til, at danskerne skal til stemmeboksene og afgøre retsforbeholdets skæbne. Og skræmmekampagnen er allerede gået i gang, lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), under tirsdagens spørgetime i Folketinget.
Han henviser til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under sin indledende bemærkning i tirsdagens spørgetime i folketingssalen opfordrer danskerne til at stemme ja, så retsforbeholdet afløses af en tilvalgsordning.
»Statsministeren bruger en del af sin taletid på at sige, at Danmark ikke kan blive i Europol, hvis man stemmer nej. Det er i strid med de faktiske omstændigheder,« siger Kristian Thulesen Dahl med henvisning til det fælleseuropæiske politisamarbejde, som Danmark står til at falde ud af næste år. Og DF-formanden har et klart spørgsmål til statsministeren:
»Er statsministeren enig med mig i, at det, man beder danskerne om 3. december, det er rent juridisk efter Grundloven at ophæve hele suveræniteten på det retslige område?«
Hertil lyder statsministerens svar:
»Der er ikke nogen grund til at have et skænderi om noget, der er objektivt konstaterbart. Vi vil ikke fjerne retsforbeholdet – vi vil erstatte det af en tilvalgsordning. Det betyder, at vi får en eksklusiv mulighed for at tilvælge de dele af EU-samarbejdet, vi synes, giver mening.«
Ikke nok med flertal i Folketinget
Samtidig understreger Lars Løkke nok engang, at et folketingsflertal ikke i fremtiden vil kunne bruge »den eksklusive mulighed for at vælge fra buffeten til at vælge asylområdet til«. Det vil kun kunne ske ved en ny folkeafstemning, forsikrer han.
»Der bliver skabt et billede af, at hvis man stemmer ja, så bliver det tilfældigt, hvad der sker. Det bliver ikke tilfældigt. Det står fuldstændig klart, hvilke 22 retsakter vi tilvælger – det handler om Europol, børneporno, pædofiliringe og så videre. Det står klart, at asyl- og flygtningeområdet vil vi ikke ind i.«
Løkke minder om det løfte, han første gang afgav ved Folketingets åbning i begyndelsen af oktober: At hvis det i en fjern fremtid skulle komme dertil, at et flertal i Folketinget vil tilslutte sig EUs fælles asylpolitik, så skal der afholdes en særskilt folkeafstemning. En garanti, som både Dansk Folkeparti og de øvrige nej-partier har betvivlet. For hvad er den garanti værd, når statsministeren ikke længere hedder Lars Løkke Rasmussen?
»Det er en garanti, som andre aftalepartier har gentaget, og alle har accepteret – og som nu bliver skrevet ind i bemærkningerne til det lovforslag, der ligger til grund for folkeafstemningen 3. december,« forsikrer Løkke.