Thorning vil tale om Femern med Merkel

Foto: HANNIBAL HANSCHKE/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil fortælle den tyske kansler om vigtigheden af Femern-forbindelsen.

Når den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), tirsdag får besøg af den tyske kansler, Angela Merkel, så skal der snakkes om Femern-forbindelsen mellem de to lande.

Det siger Thorning mandag i forbindelse med, at hun har besøgt to arbejdspladser på Lolland og Falster.

– Vi har arbejdet kraftigt for den Femern-forbindelse i mange år. Nu står vi lige foran. Vi skal gå de sidste skridt. Det betyder, at jeg kommer til at nævne det, når jeg møder kansler Merkel tirsdag.

– Det er et vigtigt projekt for hele landet, men særligt for den her del, fordi det vil skabe mere vækst og flere arbejdspladser, siger Thorning om projektet omkring sænketunnelen over Femern Bælt mellem Rødby og Puttgarden.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS