Annonce
Thomas mister 3.800 kroner
Thomas Jensen blev Corona-hjemsendt. Så mistede han 3.808 kroner i dagpenge på grund af modregning for timer, han aldrig har haft.
Et job med skæve arbejdstider, weekendarbejde eller lange arbejdsdage kan koste et ekstra træk i dagpengene, hvis man mister sit arbejde.
Det skete for 33-årige Thomas Jensen fra Frederikshavn.
Det skriver Fagbladet 3F.
Annonce
(Artiklen fortsætter under videoen)
Midt i marts blev han sendt hjem fra sit arbejde som kok, da Corona-krisen ramte hans arbejdsplads, Scandic The Reef.
Nu er Thomas Jensen er blevet modregnet for timer, han aldrig har haft. Hvis Thomas alene var blevet modregnet for de arbejdstimer, han faktisk havde haft, ville han have fået 10.275 kroner i dagpenge for marts, før skat. I stedet lød udbetalingen på 6.467 kroner. Altså 3.808 kroner mindre.
Annonce
– Jeg fik et chok, da jeg fik oversigten. Jeg tænkte: ”Der er noget helt galt”, husker Thomas Jensen.
Han ringede til a-kassen og fik en forklaring. Den var god nok.
– Men det er helt urimeligt. Det er også frustrerende. Jeg har et lille barn og en familie at forsørge. 3.800 kroner er jo mange penge, siger han.
I galleriet ovenfor kan du se, hvordan du skal forholde dig, hvis du er blevet ledig under corona-krisen.
Skyldes teknisk finte
Trækket i dagpengene er ikke a-kassens fejl. Men skyldes loven. Der er nemlig en teknisk finte i dagpengereglerne. Den siger, at man skal modregnes i dagpenge for 7,4 timer på hverdage, hvor man ikke har været tilmeldt som ledig på Jobcentret. Også selv om man har haft fuldtidsarbejde i ugen, for eksempel i weekenden eller ved nogle få, lange arbejdsdage.
Som udgangspunkt får man dagpenge for 160,33 timer på en måned. Arbejdstimer trækkes fra – og også de timer, som systemet automatisk lægger ovenpå.
Det rammer særligt brancher med skæve arbejdstider, weekendarbejde eller lange arbejdsdage, som blandt andet hotel og restauration.
– Det er en helt igennem urimelig og uforståelig regel i arbejdsløshedsloven, at man skal modregnes, selv om man har været i fuld beskæftigelse. Loven betyder negativ forskelsbehandling for medlemsgrupper, der har få, lange vagter eller weekendarbejde. Der er ingen logik i det, siger a-kasseleder i 3F Frederikshavn Jørgen Helledie.
Ikke nyt problem
Problemet med den såkaldte ”tekniske belægning” er ikke nyt. Men det blev tydeligt i marts, da mange ansatte i hoteller, restauranter og cafeer var de første, som blev sendt hjem midt i måneden.
Fra 1. april kan Thomas Jensen og hans kolleger trække vejret lidt lettere. De blev omfattet af trepartsaftalen om hjemsendelse med løn, mens arbejdsgiveren får lønrefusion.
– Det er en rigtig stor lettelse. Man gik jo og var nervøs for, hvor længe det ville fortsætte. Jeg synes, at min fagforening og a-kasse har været gode til at hjælpe og forklare, hvordan det hænger sammen, og jeg er glad for, at 3F tager sagen op. Jeg synes også, at Scandic har gjort det godt. De har også været gode til at hjælpe og informere, og vi har en god tillidsmand, siger Thomas Jensen.
– Men loven bør laves om, fastslår han.
Det er ikke første gang, at 3F’s a-kasse har forsøgt at rejse sagen politisk.
Tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtrykte vilje til at få problemet løst for et år siden.
Nu kontakter 3FA den nuværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S).
– Det kan ikke være rigtigt, at vi igen ser sager som disse, hvor medlemmer helt uden skyld kommer i klemme alene på grund af jobbets natur. De har ingenting gjort forkert, men modregnes for timer, de aldrig har haft, siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3FA.
