Thomas Kahlenberg opereret i hoften

– OP’en vel overstået. Ser nu frem til en lang genoptræning og til at komme stærkere tilbage på banen, skriver Kahlenberg på Instagram. Foto: Instagram.
Offentliggjort Sidst opdateret

Thomas Kahlenberg har misset det meste af foråret for Brøndby på grund af hofteproblemer. Nu er Brøndby-midtbanen blevet opereret.

Det er kun blevet til fire kampe for Thomas Kahlenberg i forårssæsonen, hvor han senest var med i Brøndbys 1-0-sejr ude over FC Vestsjælland. Siden da har Kahlenberg hverken kunne spille for klubhold eller landshold grundet vedvarende problemer med hoften, der i sidste ende tvang midtbanespilleren ud i en operation.

Nu er Kahlenberg så blevet opereret, hvor han har lagt et billede op på det sociale media Instagram.

»OP’en (operationen, red.) veloverstået. Ser nu frem til en lang genoptræning og til at komme stærkere tilbage på banen. Har aldrig været mere motiveret!,« skriver han.

Meldingen om den forstående operation kom i starten af maj, og der lagde Kahlenberg ikke skjul på, at han gerne have undgået, at det skulle ende på den måde.

»Jeg er først og fremmest helt vildt ærgerlig over og ked af, at jeg kan se frem til en længere skadespause. Jeg havde håbet på at kunne undgå en operation, men det har vist sig ikke at være muligt,« sagde han dengang til Brøndbys hjemmeside.

En præcis varighed for Brøndby-profilens skadespause er endnu ikke fastlagt, men klubben har selv tidligere fortalt, at det forventes, at Kahlenberg misser en del af efterårssæsonen.

Thomas Kahlenberg vendte tilbage til Brøndby i sommeren 2013 efter udlandsophold i Auxerre, Wolfsburg og Evian.

Powered by Labrador CMS