Thomas Frank er alligevel med mod FCK
Thomas Frank slipper med en advarsel, efter han blevet bortvist fra weekendens kamp mod FC Midtjylland på Brøndby Stadion.
Fodboldens disciplinærindsats erkender, at Brøndby-træneren forlod sit tekniske felt under kampen for at nærstudere en TV-monitor, men har altså ikke fundet det strafbart nok til at give karantæne.
Thomas Frank ville se en gengivelse af en situation, hvor et Agger-forsøg blev reddet på målstregen med skulderen af en FCM-spiller.
Det er ifølge regelbogen ulovligt, og derfor valgte kampens dommer Kenn Hansen at bortvise Brøndby-træneren.
Brøndbys sportsdirektør, Per Rud, sagde følgende til klubbens hjemmeside:
»Ud fra de gældende paragraffer er Thomas Frank blevet tildelt en advarsel, og den kendelse tager vi til efterretning. Han begik et regelbrud, og det må vi forholde os til. Nu ser vi frem til den vigtige pokalkamp mod SønderjyskE i morgen aften og glæder os over, at kendelse er faldet i tide til, at Thomas kan være med til dette opgør,« siger han.
Brøndby IF og SønderjyskE spiller onsdag aften pokalkvartfinale i Haderslev, og i weekenden skal de på besøg i Parken – med Thomas Frank på bænken.