Terrorforsker langer ud efter PET: Burde have reageret

For første gang siden weekendens terrorattentater i København rettes der nu kritik af Politiets Efterretningstjeneste, skriver Berlingske.

I september 2014 indberettede Kriminalforsorgen til PET, at den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein var radikaliseret og klar til at kæmpe for Islamisk Stat i Syrien. Det bekræftede PET i går.

PET burde have reageret på indberetningen fra Kriminalforsorgen, siger terrorforsker Magnus Ranstorp, forskningschef ved Forsvarshögskolen i Sverige.

Den 22-årige blev løsladt 30. januar i år. 16 dage senere skød politiet ham på et fortov efter de to terrorattentater. Berlingske har spurgt PET, om tjenesten eksempelvis tog præventive samtaler eller på anden måde var i kontakt med Omar El-Hussein før eller efter hans løsladelse, men PET har ikke noget at føje til forklaringen om, at man ikke havde grund til at tro, han planlagde angreb.

»Der skulle være reageret på flere niveauer. Som minimum skulle PET personligt have besøgt ham og lavet en risikovurdering. Flere ting peger på, at han havde både viljen og evnen til at nå sit mål. Det ville have gjort det muligt for dem at lave en grundigere vurdering. Hvis der er flere beviser eller behov for at efterforske yderligere, så skulle det have ført til overvågning,« siger Magnus Ranstorp med henvisning til, at El-Hussein ikke alene var radikaliseret, men også havde bandetilknytning.

Hvis PET ønskede at overvåge den 22-årige, fra han blev løsladt fra varetægtsfængslingen 30. januar og frem til attentaterne i København blot 16 dage senere, stod loven ikke i vejen for det. Alene ønsket om at drage i hellig krig ville være tilstrækkeligt grundlag for en overvågning, fastslår Jørn Vestergaard, professor i Strafferet ved Københavns Universitet.

»Det kan der ikke være tvivl om. Men det beror selvfølgelig på et konkret skøn over de foreliggende oplysninger i det enkelte tilfælde, om der skal iværksættes overvågning af en bestemt person, og hvad overvågningen i givet fald skal bestå i. Og her kommer spørgsmålet om prioritering af ressourcerne naturligvis ind, således at det først og fremmest må tages i betragtning, om der er grund til at regne med en væsentlig og overhængende risiko for alvorlig kriminalitet,« siger han.

Thorkild Høyer, forsvarsadvokat med erfaring fra en række terrorsager, ser heller ingen lovmæssige barrierer for, at PET kunne have etableret overvågning. Det har man gjort i så mange andre sager.

»Der er ingen juridiske hindringer for overvågning eller andre tiltag. Men overvågning kræver jo rigtigt mange ressourcer, og en 100 procents kontrol vil aldrig være mulig,« siger han.

Berlingske har spurgt Kriminalforsorgen, hvor og hvornår Omar El-Hussein har siddet fængslet i perioden fra 23. januar 2014 til 30. januar 2015, men har ikke fået svar. Det står dog fast, at han har siddet i forskellige arresthuse, herunder i Arresthuset i Slagelse, Vestre Fængsel og i Politigårdens Fængsel i København.

Ifølge Høyer optrådte Omar El-Hussein med dybt radikale synspunkter, mens han sad varetægtsfængslet. Det ved han fra en af sine klienter.

»Jeg vil ikke afvise, at man kan blive radikaliseret, når man sidder i fængsel. Men ifølge mine oplysninger var Omar El-Hussein dybt radikaliseret, da han ankom. Omar El-Hussein blev ikke radikaliseret, mens han var i den arrest, min klient sad i. Tværtimod tog de andre indsatte meget skarp afstand fra hans synspunkter,« siger Thorkild Høyer.

Omar El-Hussein havde fået en byretsdom på to års fængsel for knivstikkeri, men blev løsladt efter godt et år i varetægt, fordi han ankede den dom. Østre Landsret løslod ham for at indkalde ham til videre domsbehandling i august 2015. Når det sker, kan farlige fanger slippe ud i samfundet uden en endelig dom.

I Omar El-Husseins tilfælde skulle dommen afsiges i august i år, hvorefter han skulle tilbage i fængslet og resocialiseres i myndighedernes hænder. Men som Berlingske skrev tirsdag, tog ingen myndigheder tilsyneladende notits af, at den radikaliserede 22-årige med bandetilknytning blev sat på fri fod.

Det er et systemsvigt, mener terrorekspert Magnus Ranstorp:

»Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at hverken Kriminalforsorgen eller PET har rejst spørgsmålet om, hvad man skal gøre, når løsladte – men ikke dømte – kriminelle falder ned mellem stole. Det er garanteret ikke første gang, at nogen er blevet løsladt under lignende forhold og samme grad af radikalisering. Han var også voldelig, hvilket automatisk skulle have udløst bekymring,« siger Magnus Ranstorp.

Han vil personligt rejse dette spørgsmål i sit arbejde med at forbedre Københavns Kommunes antiradikaliseringsindsats og understreger, at spørgsmålet bør undersøges af Folketinget. Kravet om en undersøgelse er allerede rejst i Folketinget, og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har lovet, at hver en sten skal vendes.

Frank Jensen, tidligere operativ i PET og nuværende analytiker for TV2 News, ser ikke på nuværende tidspunkt et svigt fra PETs side.

»Vi kan ikke vide, om han er blevet tilbudt en frivillig præventiv samtale og et exit-forløb. Det er PETs kommunikationsstrategi ikke at melde sådan noget ud. Måske bliver vi klogere, når en redegørelse foreligger. Uanset hvad siger PET, at man ikke har haft grund til at tro, at han planlagde et angreb. Det samme gjorde sig gældende om dem, der angreb Charlie Hebdo.«

De danske fængsler kæmper med stærke fanger, der radikaliserer medfanger. De er på den ene side kriminelle, men har samtidig en religiøs overbygning og prøver at »komme ind i hovedet« på deres medfanger. Det fortæller Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, der anslår, at der er tale om mellem 10 og 20 såkaldt stærke fanger, som man bør have en mere konsekvent tilgang til.

»Jeg mener slet og ret, at vi skal fjerne dem fra fællesskaberne i fængslerne. De bruger deres position i et magtspil og opgejler og radikaliserer de andre. De skal efter min mening isoleres,« siger han.

Vil du sige, at Omar El-Hussein var en af de såkaldt stærke fanger?

»Det har jeg ikke kommentarer til.«