Terror og jobcenter: Her er alt det, vi danskere frygter mest
Trygfonden har lavet en undersøgelse, der viser, hvad danskerne er utrygge over.
Trygfonden har undersøgt, hvad der gør danskerne utrygge. Du kan se, hvad danskerene er mest – og mindst – utrygge over i galleriet her. Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2013)
Trygfonden har udgivet sin ottende tryghedsundersøgelse. Den viser, ved der bekymrer danskerne i hverdagen.
Den første tryghedsundersøgelse blev lavet i 2004, og for første gang viser undersøgelsen et fald andelen er danskere, der generelt er meget utrygge.
– Den personlige oplevelse af tryghed i Danmark har været konstant faldende siden finanskrisen, og efterveerne af krisen har ikke villet slippe sit tag i danskernes tryghedsfølelse. I 2017 ser denne udvikling dog endelig ud til at have toppet, og for første gang i mange år er andelen af meget utrygge blevet mindre. Der er markant færre, der ikke kan klare en uventet udgift, ligesom der er færre, der frygter at miste jobbet, og flere unge, der regner med at komme i arbejde efter deres uddannelse. Også blandt de mest udsatte og utrygge, som fx kontanthjælpsmodtagere, er der blevet færre økonomisk utrygge, udtaler Trygfondens forskningschef Anders Hede i en pressemeddelelse.
Fysisk sikkerhed
Undersøgelsen viser også, hvilke ting, der bekymrer danskerne. Her er blandt andet frygten for terror vokset.
– Den stigende terrorfrygt tegner sig ind i et bredere mønster omkring fysisk sikkerhed, idet utrygheden også er rekordhøj, når det gælder indbrud, overfald og for kvinders vedkommende seksuelle overgreb. Dog er tendensen ikke ensbetydende med, at der i dag er mere at være bange for. Den kan også være udtryk for, at nogle føler sig generelt mere udsatte eller sårbare, udtaler Anders Hede.
Du kan se en gennemgang af, hvor mange danskere, der er utrygge over en række udvalgte problemer i galleriet i toppen af artiklen.
Hovedkonklusioner i Trygfondens tryghedsundersøgelse
- Utrygheden blandt danskerne har været næsten konstant stigende siden TrygFondens første målinger. I 2005 var andelen af utrygge 8,4 pct., og i 2015 var den helt oppe på 17,7 pct. I 2017 er kurven endelig knækket, men kun en anelse – andelen af utrygge er nu 17,3 pct.
- Utrygheden er størst blandt unge under 25 år. På trods af den bedre økonomi er der stadig mange, der frygter for deres jobudsigter.
- Andelen af meget trygge danskere er faldet – men til et niveau, hvor de stadig er grundlæggende trygge. Bevægelserne med færre meget utrygge og færre meget trygge betyder, at polariseringen mellem danskerne i tryghed er blevet mindre. Langt de fleste føler sig generelt trygge i hverdagen.
- Risikoen for terror har ramt danskerne og skaber utryghed blandt næsten en fjerdedel af befolkningen. I 2015 gjaldt dette kun 11 procent af danskerne.
- I 2017 frygter 25 procent at blive udsat for indbrud. Det er det højeste antal nogensinde.
- Blandt kvinder er frygten for seksuelle overgreb også rekordhøj og gør nu 11 procent utrygge.
- Efterlønsmodtagere og pensionister er mere trygge end gennemsnittet, og forudsat man kan fastholde en solid plads på arbejdsmarkedet, så vokser ens økonomiske tryghed i takt med alderen.
- Men blandt især kortuddannede og selvstændige er der mange, der i årene før pensionering er utrygge over deres helbred, og om det kan holde til at fortsætte med at arbejde.
- Personer med dårligt helbred er ofte meget utrygge for familiens økonomi. Folk med helbredsproblemer er også mere bekymrede for konkurrencen fra østeuropæere, der kommer til Danmark for at arbejde. Er helbredet dårligt, frygter 44 pct. konkurrencen fra Østeuropa, hvilket er fire gange så mange som blandt dem med fremragende helbred.
- Utrygheden findes i alle aldersgrupper og samfundsklasser, men mennesker uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet er ligesom i de tidligere tryghedsmålinger markant overrepræsenteret.
Derudover kan du læse mere om undersøgelsen her.
