Tennisbabe på ferie i København
En russisk tennisbabe er i disse dage i København.
Den russiske tennisstjerne Maria Sharapova er i disse dage på ferie i København. Hun hygger sig både med blandt andet at cykle og besøge Tivoli, skriver bt.dk.
– Hey Copenhagen!! How cool and cold are you!!, skriver Maria Sharapova på Twitter.
Hun markerer også besøget i København på Instagram, hvor hun sidder i Tivoli og varmer hænderne ved et fad gløder og drikker et krus gløgg.
Maria Sharapova har tidligere været verdensetter i tennis. Gennembruddet fik hun som 17-årig, da hun vandt Wimbledon med en sejr over Serena Williams. Hun er i dag verdens bedst betalte kvindelige atlet, ikke mindst på grund af nogle særdeles lukrative sponsoraftaler og reklamekontrakter.
Cheers Denmark! You’re cool and collected. Et billede slået op af Maria Sharapova (@mariasharapova) den 25. Nov 2015 kl. 10:40 PST