Tegn på lav intelligens: Poster du “inspirerende” citater?
Ny undersøgelse viser, at personer, der poster såkaldte "inspirerende" citater på Facebook er mindre intelligente
Kender du nogen, der lægger “inspirerende” citater på Facebook? De er typisk ledsaget af et billede af en stjernehimmel eller en solnedgang.
Så er de med stor sandsynlighed mindre intelligente end de, der ikke poster dem.
Det er også meget sandsynligt, at de tror på det overnaturlige og konspirations-teorier.
Et studie med titlen “On the reception and detection of pseudo-profound bullshit” (Om modtagelsen og opdagelsen af pseudo-dybt bullshit, red.) fik 845 frivillige til at evaluere en serie af “inspirerende” citater og bedømme, hvor dybe de var, og om de var enige med dem.
Lavere kognitive evner
Efterfølgende blev deltagerne bedt om at løse en række kognitive tests.
– Vores resultater støtter ideen om, at nogle mennesker er mere modtagelige over for denne type bullshit, siger ledende forsker på studiet Gordon Pennycock ifølge Metro.
– De, der er mere modtagelige over for bullshit er mindre refleksive, har lavere kognitive evner – talforståelse, verbal og flydende intelligens, er mere tilbøjelige til ontologiske forvirringer og konspirations-tanker. De er også mere tilbøjelige til at have religiøse eller overnaturlige overbevisninger og mere tilbøjelige til at gå ind for komplementær og alternativ medicin.
Du kan læse rapporten her.