Teenagere begik hærværk mod politistation

Det skete, inden den officielt åbnede

Syv teenagere blev tirsdag anholdt. Nu venter et retsligt efterspil. Foto: Erik Luntang/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Syv personer er anholdt og sigtet for hærværk mod en politistation

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi anholdt i løbet af i går, 9. marts 2021, syv personer, der sigtes for betydeligt hærværk begået den 10. februar 2021 mod politiets nye nærstation på Grønlands Torv 1, Aalborg SØ.

Det var blot dagen efter, Nordjyllands Politi kunne meddele, at den vil slå dørene op for en ny politistation, det blev begået hærværk.

De syv sigtede er drenge eller unge mænd i alderen 15-18 år, og de stammer fra lokalområdet. De formodede gerningspersoner er alle løsladt efter endt afhøring.

Skærpende omstændighed

Ifølge sigtelsen er hærværket begået i forening og af betydeligt omfang, idet der blev knust adskillige ruder, og det er ifølge straffeloven en skærpende omstændighed, at hærværket er begået mod en af politiets lokaliteter.

– Hærværk er uacceptabel adfærd i det offentlige rum, og det gælder i særlig grad, når det begås mod en politistation, siger fungerende vicepolitiinspektør Lasse Kragh.

Der venter nu de syv sigtede et retsligt efterspil.

Powered by Labrador CMS