Teenager stikker ung mand ned ved gymnasiefest
Den unge mand var en overgang i livsfare.
En 22-årig mand blev natten til lørdag blevet stukket i brystet med en kniv under en privat fest i Hellerup i Nordsjælland.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi David Borchersen.
Politiet betegner festen som en gymnasiefest med folk i alderen mellem 15 og 22 år til stede.
– Der opstår noget spektakel dernede, hvilket resulterer i, at en ung mand bliver stukket i brystet, fortalte David Borchersen, vagtchef ved Nordsjællands Politi lørdag.
Den 22-åriges tilstand var i en periode kritisk, fordi hans ene lunge klappede sammen. Han blev natten til lørdag blevet behandlet for sine skader på Rigshospitalet i København, og lørdag morgen var hans tilstand stabil.
Nu er der afgørende nyt i sagen.
En teenager har lørdag eftermiddag meldt sig selv til politiet, der eftersøgte vedkommende i forbindelse knivstikkeriet.
Det er muligvis den mistænktes familie, der har opfordret den unge mand til at tage kontakt til politiet.
– Han mødte lørdag eftermiddag op hos politiet på Københavns Hovedbanegård. Forinden havde kolleger fra politikredsene København og Midt- og Vestsjælland været på flere adresser i forbindelse med eftersøgningen. Og derefter valgte han altså at melde sig selv, fortæller vagtchefen.
Overdraget til Nordsjælland
Sagen er overdraget til politiet i Nordsjælland. Søren Bjørnestad ønsker ikke at sige andet om den mistænktes baggrund, end at han bor i København.
– Jeg har ingen oplysninger om, hvordan han forholder sig sigtelsen. Jeg kan oplyse, at han er blevet afhørt med bistand fra de sociale myndigheder. Og det sker, når en anholdt er under 18 år, siger han.
Den unge mand bliver fremstillet søndag ved retten i Hillerød med henblik på varetægtsfængsling – sigtet for drabsforsøg.
– Jeg går ud fra, det bliver engang over middag, fortæller søndag dags vagtchef, David Borchersen, søndag morgen til Newsbreak.dk.