Teenager skærer halsen over på syvårig på vej hjem fra skole
Moderen faldt grædende på knæ på gaden, da hun fandt sin lille pige - men det var for sent.
Syvårige Katie Rough blev fundet med halsen skåret over på en fodboldbane. Hun blev hastet på hospitalet, men det var for sent. En 15-årig pige er blevet tiltalt for mordet på den lille pige.
Chokerede beboere i et pænt kvarter i York, England oplevede, hvordan Katies knuste mor Allison faldt på knæ og skreg “noej, nej, min lille pige”, da den lille pige var blev fundet med halsen skåret over bare halvanden time efter, hun havde fri fra skole. Det skriver det britiske medie The Sun.
Tirsdag tiltalte politiet den 15-årige for mord samt besiddelse af et våben.
Uventet tragedie i dyrt kvarter
En nabo, hvis partner arbejder på York District Hospital, hvor Katie døde, siger at pigen blev stukket to gange.
– Min partner fik at vide af sygeplejersken, der behandlede hende, at hun var blevet stukket to gange, siger kvinden der ikke vil navngives og fortsætter:
– Det er virkelig forfærdeligt og ikke noget, man ville forvente her. Det er et pænt kvarter.
Politiet udspurgte den 15-årige pige, mens efterforskere samlede beviser i nabolaget, hvor hjem starter ved en pris på tre millioner kroner.
Mor grædende på knæ
Rob McCartney siger, at han så den lille pige ligge på en fodboldbane tæt ved den stille blinde vilavej, samt moderen der løb op ad gaden og råbte om hjælp. Han gik udenfor for at se, hvad der foregik.
– Da jeg åbnede døren, løb moderen ind fra gaden og råbte: “Ring efter en ambulance”. Jeg tog mine sko på og gik ned ad gyden lige ved siden af mit hus, og jeg kunne se en lille pige ligge på en fodboldbane bag ved vores hjem. Hun havde ansigtet nedad, men hun lå på siden, fortæller McCartney.
Angrebet skete kun en halv kilometer fra familiens hjem. En kvinde, der bor i nærheden af gerningsstedet, siger, hun så Katies mor grædende på knæ ude på gaden.
Tragedie få uger efter forældres bryllup
En nabo til familien, Denise Wright, siger, at Katies død kommer kun et par uger efter, at hendes forældre Alison og Paul blev gift den 28. december.
– Det er sådan en trist start på året, efter de havde en lykkelig slutning på 2016 med Alison og Paul, der blev gift, fortæller Wright.
Og skal hun beskrive pigen, ved hun godt hvad hun vil sige.
– Katie var vellidt i området. Det samme er hendes forældre. Mange børn vil komme til at savne hende.
Katie var Alison og Pauls eneste barn sammen. Paul har to børn fra et tidligere forhold. Alison har tre ældre børn.
Nabolaget har gået sammen om at samle penge ind til familien. Indtil videre er der blevet samlet 138.000 kroner ind på GoFundMe.