Teenager sagde det helt forkerte: Nu skal han i fængsel
Ifølge politiet er der tale om hårde straffe.
To teenage-drenge, på 15 og 16 år, er ved retten i Horsens blevet dømt for vidnetrusler. Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den 15-årige blev idømt tre måneders betinget fængsel, og dommen er kun betinget så længe, den unge mand følger kommunens anvisninger. Den 16-årige blev idømt fire måneders betinget fængsel, heraf gøres den ene måned betinget, og også denne unge mand skal følge kommunens anvisninger for ikke at ryge ind i en længere periode.
Begge unge mænd blev dømt for at have begået samme dumhed.
”De blev begge dømt for sammen at have truet vidnet i en straffesag, hvor deres kammerat er tiltalt. Retten fandt det bevist, at de havde sagt til vidnet, at han ikke skulle sige noget i retten, at de havde slået den forurettede dreng en gang i ansigtet, skubbet ham og forsøgt at sparke ham,” siger specialanklager Pernille Moesborg i pressemeddelelsen.
Begge drenge modtog dommen, der i pressemeddelelsen beskrives som “hård.” Straffen for vidnetrusler blev skærpet tidligere på året.